Nu skal der vist gå et stykke tid før jeg folder stjerner igen :-D
Vi har udvalgt dem der skal på vores julegren. Jeg har lavet en lille pakke til min mor og resten er pakket i små gaveposer, for så har jeg en lille værtindegave hvis vi skal på visit i julen :-)
Ugen bød på rengøring. Alle rum er taget fra gulv til loft, alt er tørt af og nu er der skinnende rent overalt ;-) Vi nåede også en omgang VIP-shopping i outletten, hvor vi fik købt lidt julegaver og sidst men ikke mindst fik jeg kørt lidt småprojekter igennem ;-)
Ugens projekter er blevet skyllet op i dag ;-)
Det blev til endnu en hue, denne gang i sandfarvet…
Det blev til to pude-forsider. Nu skal jeg bare lige have lært at sy, så der kan komme bagside på ;-)
En fin pelsdusk venter på at huen bliver tør :-)
Det var min uge! Denne uge skulle byde på en masse sne, en trøje der gerne skal strikkes færdig, måske lidt motion, brilleprøvning og der skal kigges på lidt hvidevarer :-)
Jeg har aldrig været så god til at spise morgenmad og er det stadig ikke. For det meste er jeg oppe på formiddagen inden jeg har lyst til morgenmad, og det gør også at jeg spiser sent frokost :-)
I denne uge skifter jeg mellem denne omelet og en rugbrød med hytteost og røræg til morgen/formiddagsmad…
Jeg rører 2 æg med et kvat mælk, samt friskkværnet salt og peber…
Lidt friske spinatblade på en lille pande, som overhældes med æggeblandingen og når den har sat sig kommer jeg lidt revet ost på og lader det smelte…
Til sidst topper jeg omeletten med frisk spinat, tomater og en skive parmaskinke…
Inden vi får set os om er der december og julen står for døren! Udover alle de andre projekter som jeg har gang i, skal jeg også snart have fundet juleprojekterne frem, og igår kom der lidt grej med posten, så nu er jeg klar til gavepapir og julekort :-)
Jeg regner med selv at lave mit gavepapir i år, ud af noget fint håndlavet papir jeg har på lageret men nu må vi se hvad der bliver tid til ;-)
Jeg faldt for længe siden over min mormors gamle hakkenål og har ikke tænkt så meget over den, indtil jeg faldt over Pernille’s blog. Hun kan altså nogle triks med sådan en hakkenål og så var jeg solgt, købte et sæt hakkenåle med udskiftelig wire fra KnitPro og så var jeg igang :-D
Jeg startede med et enkelt firkantet stykke, for det kan altid bruges til en pude og så lærer man som man kommer fremad. Jeg syntes at kanterne var svære at få pæne, men jeg fik øvet mig på vejen og til sidst så de helt hæderlige ud :-D