web analytics

Sommeren er kommet og den ser ud til at blive…

Vi har haft knap 30 grader i dag og pånær tirsdag, ser ugen ud til at blive helt god med 23-28 grader..

Så der har selvfølgelig også været gang igrillen i dag og vi fik lækker svinemørbrad med kartoffelsalat ;-)

Min kartoffelsalat består af (ca.):

  • 1 kg kartofler
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 1/4 agurk
  • 2,5 dl Quark
  • 1 dl Mayonaise
  • 1 stk stort løg
  • Salt & Peber efter smag
  • 1 skvat hvid balsamico

Kartoflerne skrælles, koges og køles af. Løget skrælles og hakkes, tomater og agurk deles i passende stykker. Quark og mayonaise røres sammen, der tilsættes et skvat hvid balsamico og smages til med salt & peber.. Når kartoflerne er kolde blandes de sammen med løg, agurk og quark blandingen… Pyntes med cherrytomater og purløg

Ruralkind + the future kept fototaske…

Jeg faldt over en virkelig lækker kamerataske og den skulle jeg bare have til Mads, for den er noget så lækker i vokset canvas og med læderremme og filt…

Tasken er et samarbejde mellem Ruralkind og the future kept. Den er virkelig skøn og er håndlavet i nogle smukke materialer..

Den er så lækker, at han selvfølgelig ikke fik lov til at være den eneste der skulle have en taske derfra, men mere om det senere :-P

Flûtes og pasta…

Jeg har rigtig fået brugt mit nye køkken ;-)

I sidste weekenden bagte jeg franske flûtes og vi lavede pasta…

Opskriften på flûtes er fra Amo’s Den store bagebog 2, men jeg har googlet og fundet opskriften her, hvis I skulle få lyst til at prøve. De kan virkelig anbefales.

Vi fik også indviet vores pastamaskine, som vi købte sidste år i Italien. Den har bare stået og ventet på det nye køkken ;-)

Hold nu op sådan en omgang hjemmegjort pasta er godt! Jeg var overrasket over hvor nemt det gik. Jeg havde fået opfattelsen af, at det var møgbesværligt at lave pasta, men det gik faktisk overraskende nemt, så det er bestemt ikke sidste gang vi gør det ;-)

Er du så færdig jeg elsker mit nye køkken :-D

Den bedste hotter…

Fredag er hjemmelavet fastfooddag og idag har vi fået hotdogs….

Nomnomnom siger jeg bare :-P

Brødet er friskbagt og smurt med en hjemmerørt hvidløgsmayo, derefter kom jeg lidt fintsnittet spidskål i, så en god wiener fra den lokale slagter, lidt revet ost og til sidst sprødstegt bacon ;-)