web analytics

Brød med parmesan….

Vi kom noget sent igang med at grille igår og vi skulle have haft brød til, men det tager 2 ½ time at bage et brød i bagemaskinen så det nåede vi ikke inden vi skulle spise….

Men så lavede vi i stedet et brød som vi kan få i aften til resten af den grillede mørbrad og broccolisalaten fra igår – Hold da op det er da noget der kan få gang i mormor pludderet at rive parmesan :-D

Brød med parmesan, mmmmm det glæder jeg mig til at smage, det dufter vildt lækkert af parmesan ;-)

Grill-sæsonen er igang….

Manden har fri resten af ugen så vi har været ude og handle lidt ind til den kommende weekend og uge – Vi startede i Media Markt hvor vi skulle kigge efter noget printer papir, det fandt vi ikke men vi fandt til gengæld den nyudkomne “Avatar” på blu-ray til kun 100 dkr, på dvd kostede den kun omkring 50 dkr men så var den ikke med danske undertekster….

Derefter gik vi over i OBI hvor vi skulle have nogle grillbriketter, en pose jord, en haveslange og vi skulle kigge på et bakkebord til altanen…

Så gik turen videre til Denn’s Biomarkt, et lækkert økologisk supermarked som har alt hvad hjertet kan begære i økologi – tjek lige en køledisk med ost og smør, vi fandt faktisk smør fra danske Thise her :-)

Grøntafdelingen var så lækker og der var et kæmpe udvalg af alting, vi fik nogle lækre broccoli til aftenens salat og fine grønne asparges til weekendens salat – det er da øko-himlen :lol:

Hjemme igen bliver grillen tændt for første gang i denne sæson – Uhhh det bliver så hygsomt ;-)

Vores bakkebord er kommet på plads – det passer lige til vores hjemmegjorte krydderurter når de kommer frem, og så kan salaten stå nedenunder bordet, vi mangler bare noget det kan stå i, rucolaen er kommet i den sorte “spand” ved siden af bordet, det bliver spændende at se hvor meget der kommer op ;-)

Starten på grillsæsonen blev med en svinemørbrad svøbt i røget landskinke….

Sammen med en lækker broccolisalat – smumse vi elsker at grille :-)

Pakker, pakker, pakker…..

Uh manden havde så mange pakker med hjem – jeg er en heldig kartoffel, er jeg ;-)

Først var der jo alt det lækre Ole H som kunne købes for en billig penge derovre – så lider husholdningsbudgettet ikke i et godt stykke tid med alt det der er kommet på lager nu ;-)

Min superoverskønne pung, den gjorde et pænt indhug i min opsparing men er bestemt alle pengene værd – nu har jeg heller aldrig været ret god til det der med opsparing såååe deet ;-)

I fødselsdagsgave havde han denne skønne kogebog med hjem “Ben & Jerry’s is og dessert bog” – den skal nok blive slidt op :lol:

En KÆMPE overraskelse! Han havde købt et Marc by Marc Jacobs ur til mig i fødselsdagsgave, et der var næsten ligesom det jeg ønskede mig, det som de ikke havde i butikken, her er der bare sten i logoet  – vi havde endda snakket om det bare skulle være en lille gave da jeg jo havde fået vandrestøvler! Hold da op hvor jeg blev overrasket :-)

Havreboller, burgerboller og øko-spirer…

Mens jeg gik og ventede på at manden skulle komme hjem fik jeg bagt lidt…

Det blev til en portion havreboller med gulerødder – jeg havde revet alle mine gode øko-gulerødder til mine pirogger igår så der var en masse revet gulerod i overskud og så kunne jeg jo ligeså godt bage en omgang boller ;-)

Det blev også til en omgang grove burgerboller til en lækker hjemmelavet burger på lørdag hvor der jo skulle blive grill vejr – så kan vi nemlig få smagt det lækre oksekød oppe fra øko-slagteren ;-)

Spire-boksen er også blevet fyldt op – mungbønner i den ene etage og grønne linser i den anden etage ;-)

I mellemtiden er manden kommet hjem, har tømt sin kuffert og er nu gået ind for at sove – så jeg er igang med at vaske alt hans tøj ;-)

Lækre pirogger med skønt fyld….

Så er der lavet pirogger….

Først rørte jeg dejen sammen så den kunne hæve mens jeg lavede fyldet….

Jeg valgte at lave mit eget fyld, som var 500 g hakket kød (svine-, okse-, kyllinge- eller lammekød – der er frit valg), 1 dåse majs, 3 revne gulerødder, 2 forårsløg og 2 håndfulde mungbønnespirer ;-)

Jeg startede med at brune kødet og derefter tilsatte jeg de andre ting og lod det hele stege med, til sidst tilsatte jeg lidt tomatpuré og ca 1-2 dl vand, der må ikke være for meget væske – smag til med salt og peber….

Jeg delte dejen i 16 dele og hver rulles flad og rund – der kommes 2-3 spsk fyld på den ene halvdel og kanten (halvvejs rundt) pensles med vand, den anden halvdel foldes over fyldet og kanten klemmes sammen med en gaffel – lad dem hæve 10 min hvorefter de smøres med sammenpisket æg og bages i ovnen i 15-20 min ved 225 gr.

Der er uendelige muligheder når det kommer til pirogger og mht. fyld er det kun fantasien der sætter grænser ;-)

Pirogdejen kan findes på nettet – Karoline har feks en fin en :-)

Kom i omdrejninger…

Hold da op, jeg har ikke lavet en hujende fis idag, nu må jeg hellere tage mig sammen – det er lidt svært at komme igang med noget fornuftigt når der er sol og 21 grader udenfor når de havde meldt regnvejr ;-)

Jeg vil lige smøre mig et par rugbrød og så vil jeg gå ud og lave pirogger – sådan nu går jeg igang :-)