web analytics

Sidste feriedag…

Fredag var sidste hele dag inden hjemturen og vi var på runde og finde de sidste ting vi skulle have med hjem og nyde de sidste is ;-)

Vi kan bestemt ikke klage over vejret på denne ferie, for der har nærmest været sommer hele ugen og temperaturen var på 25-30 grader. Det var lige før det var for varmt og de sidste dage skulle vi skynde os ud efter morgenmaden og få ordnet de ting vi skulle og hjem igen inden varmen tog over :-)

Vi har brugt ferien på hygge, god mad og lækkert vin og der er kommet en masse godt med hjem denne gang.

Vi har købt en god blanding af forskellige vine som nu skal testes til næste gang vi skal afsted, balsamico i både mørke og lyse udgaver, salami og ikke mindst ost, så nu har vi fyldt både fryser og vinreol og vi skulle kunne klare os til næste tur til Italien, som nok bliver i efteråret :-)

Hjemme i det bayerske igen er der lige så varmt som i Italien, og vi har fået pakket ud og sat på plads…

Vinmarker og solnedgang…

Endnu en solrig dag er gået og vi har nået en del i dag. Vi har været til marked i Lazise, set flotte  vinmarker, været i shoppecenter, kørt efter ost, hvor der var lukket og grillet en god italiensk pølse ;-)

Sikke en udsigt nedover markerne med bjergene i baggrunden…

Vi sluttede dagen af med at spæne ned og se solnedgang og okse op ad bakkerne tilbage igen for at nyde en gin på terrassen :-P

Fødselsdagsfejring…

Vi startede dagen med morgenmad på terrassen og bagefter kørte vi en tur ind til Lazise inden det blev for varmt…

Jeg elsker at vandre rundt i de små byer og opdage fine baggårde og andre gemte steder…

Vi fik købt lidt forskelligt olie, lidt friskskåret salami og en hjemmelavet pesto, så vi har til lidt frokost de næste par dage og vi sluttede af med en is :-P

Efter frokost satte vi kurs mod Verona, for at smage på lidt vin. Første stop var Speri som jeg havde læst skulle have nogle lækre vine og især økologisk vin. Vi endte med 3 forskellige, en økologisk ripasso, en Sant Urbano og en Amarone…

Næste stop var Zonin, som vi kender hjemmefra og som er en af vores favoritter, men der er vinmesse i Verona og derfor var deres vinshop lukket og det var lidt irriterende at de ikke informerede om det nogen steder for der er knap 1 t. kørsel derover og vi havde endda tjekket deres hjemmeside og facebookside inden vi tog afsted :-(

Italien 2018…

Vi er taget til Italien. Hele ugen kommer til at handle om hygge god mad og fantastiske vine :-P

Vi bor samme sted som i efteråret, for der er ikke så meget der er åbent her først på sæsonen, ligesom i efteråret hvor vi er her som de sidste… Faktisk bor vi i det mobilhome lige ved siden af det vi havde i efteråret og som vi ville have haft igen, for der var god plads i køkkenet, men der var noget galt med vandet i vognen, så vi måtte vælge en anden og tog bare den ved siden af, som koster det samme, men den er mindre og der er mindre plads at komme rundt på…

Vi er de eneste der er her, pånær nogle få lidt længere henne fra andre selskaber, men vi har god plads til bilen som breder sig over 3 pladser, fremfor at blive presset ind mellem to vogne :-D

Vi har ikke lavet så meget her de første dage, andet end at komme på plads og handle lidt ind. Da vi kom i lørdags var vi en time for tidlig på den og kørte ud og købte lidt vin, som i kan læse mere om på En Grillkyllinges Dagbog :-)

Grillen blev fyret op igår og vi fik kylling med en god salat og den ene af de vine vi købte lørdag…

Hvad har jeg strikket siden sidst…

Sidst jeg har vist noget færdigt strik er vist i juni sidste år, med undtagelse af min lille boblepung jeg fik færdig i februar, så jeg tænkte at jeg lige ville lave en lille opdatering af færdigt strik :-)

2017 var året hvor jeg lærte at strikke strømper :-P Jeg fik strikket til mig selv, Mads og til julegaver, så 14 par er det blevet til siden efteråret 2017 :-D

Jeg har strikket sjaler. Et Briochealicious, Camomile, Its all about that brioche, Kraka, og Slyngrose.

Jeg har fået strikket endnu 3 af Sanna Fjalland’s smukke modeller, Hummingbird, Eyelet og Lace.

Mit evighedsprojekt, den brede blade fra Hendes Verden blev endelig færdig…

– og sidst med ikke mindst, min yndlingstrøje so far, Blå cardigan fra Hyggestrik.

Jeg har strikket et par Malene huer og 3 par Luffer også, men de er pakket væk sammen med vinterjakkerne, så dem må jeg vise frem når vinteren kommer igen :-)

Et æg er kommet til…

Onsdag i sidste uge var vi i Ingolstadt og kigge på en grill, som længe har stået højt på vores ønskeliste, men med en vægt på 51 kg for en medium størrelse og vi kun har en lille altan, har der været meget overvejelse med ind over – især når vi i forvejen har Weberen og i vinters kom der også en ny røgeovn til :-)

Vi havde set at Big Green Egg havde fået en transportabel udgave og det var jo lige noget for os, men da vi så den og fandt ud af hvor tung den er og så faktisk ikke var så transportabel alligevel blev det hurtigt et nej for os…

Nå, vi blev enige om at weberen kunne stå i den ene side og så kunne der godt stå et æg i den anden side af altanen og at røgeovnen kan stå ude i gangen og hives frem når der skal røges, så vi valgte en medium udgave af ægget – hvor der er vilje er der vej :-P

Nu er vi endelig de heldige ejere at et grønt æg og vi kan næsten ikke vente med at komme igang med at grille :-P

En lille fodnote til dem der gerne vil se mere mad og grill – så er det på En Grillkyllings Dagbog det foregår og den er også på Instagram @engrillkyllingsdagbog, så kig endelig forbi der også :-)