Der er helligdag i Bayern i dag og vi har brugt dagen i køkkenet…
Vi startede i eftermiddags med at forberede desserten :-P
Vi har købt lidt blandet kød fra sortfodssvin og i dag kom der en mørbrad på menuen. Først fik den 3 timer i sous vide ved 58 grader…
Så blev den pakket i skinke fra Rævhede Naturprodukter…
Den blev lige hurtigt vendt på en varm pande…
… og den var klar til servering ;-)
Jeg havde lavet spiralkartofler til, som fik godt en time i oven og det blev serveret med grønne bønner og whiskysauce…
Desserten var citronfromage :-)
Mums.
Mega mums :-)
Jeg er IKKE på IG, men følger dig der, fordi du/dit liv/forbrug provokerer mig, så jeg vil kommentere på dit opslag på IG af d.d. her.
Det er selvfølgelig ikke i orden, hvis du får kommentarer, der ikke respekterer din sygdoms natur, hvis de er baseret på en anden viden end den verden, du viser på IG, for den indeholder ikke – i min optik – noget om din sygdom, så hvordan skulle man vide, at du er syg og heldigvis i bedring. Til gengæld så fremviser du et liv, der består af mad og alkoholiske drikkevarer af eksklusive råvarer og forbrug af mærkevarer både til bolig og dig selv, samt rejser/ferier.
Hvordan skal man forstå, at du er psykisk syg, når det eneste du viser og med glæde er forbrug, forbrug og forbrug; lidt rengøring; lidt strik og noget om vejret? Jo måske, hvis man tænker sig lidt om, fordi den mangel på levet liv, du fremviser på IG, selvfølgelig må skyldes, at du ikke magtede/magter livet, men hvis du skal gøre dig forhåbninger om/ønsker dig, at man skal forstå, at du gerne vil det og mere til, som mange mener, at du burde gøre, så vil det nok være en god ide, at du viser andre sider af dit liv end det materielle (på første klasse og/eller overforbrug) og totalt fravær af opslag om (din) sygdom, relationer, samfundsforhold/politik. At du i din sygdoms mørke og fravær af energi ikke har været i stand til at (og villet) vise, at du er syg er forståeligt, men hvordan skal dem, der ikke kender dig personligt, kunne vide, at du er psykisk syg, når du ikke selv fortæller om det, men udelukkende fremviser et liv, hvor det betydningsfulde er dyre mærkevarer og at du har råd til dem igen og igen.
Mvh. og god bedring
Hej,
Først vil jeg sige, at det lige netop er sådan en kommentar jeg snakker om – en kommentar fyldt med fordømmelse og fordomme om hvordan depression skal være..
Du kommer ind fra sidelinjen og dømmer mig uden egentlig at sætte dig ind i tingene, for hvis du gad det, ville du faktisk vide, at jeg siden 2015 åbent og ærligt har fortalt om min nedtur og løbende over årene har postet fremgang og tilbagefald, både her og på IG.
Jeg har ikke lyst til at min depression skal fylde hele min IG, da det er et sted hvor jeg har et helle og et sted hvor jeg har den eneste kontakt til andre mennesker, udover min nærmeste familie, netop fordi jeg ikke kommer ret meget ud. Så dem der følger mig og ikke bare sidder og bliver forargede på sidelinjen, ved faktisk hvad mit liv går ud på og dem der gider, følger med og dem der ikke gør, lader være…
Derefter vil jeg sige at jeg ALDRIG nogensinde kommer til hverken at forklare, forsvare eller undskylde for hvad jeg bruger MINE penge på, så det gider jeg sket ikke komme ind på….
Din type kommentar er netop grunden til at mange vælger ikke at tale åbent om psykiske lidelser, for har man en god dag bliver man straks dømt rask, tager man på ferie kan man da ikke være syg, hvis man kan købe ting kan man ikke være depressiv og hvis man da for gud skyld kommer til at finde lidt glæde i en lækker ret eller dessert, så må man da være helt rask!
Hvis jeg var cancerpatient ville du så sætte spørgsmålstegn ved at jeg tog på ferie, eller spiste god mad…?
Du fokuserer på de få uger om året hvor jeg er på ferie og dømmer ud fra det og ikke de 46 uger om året hvor jeg nærmest ikke kommer udenfor min dør…
Du skriver at jeg skal poste mere sygdom, relationer, samfundsforhold/politik – hvilke relationer tænker du på og hvorfor skulle jeg poste noget samfundsforhold/politik når det overhovedet ikke interesserer mig…?
Jeg synes din kommentar handler mere om hvordan jeg vælger at bruge mine penge end faktisk forargelse over min manglende info om min sygdom….
Kan du have en god dag
Annemette
Tænk at følge nogen fordi de provokerer en!!!!! OM jeg begriber den måde at være tilskuer til et liv, man alt andet lige aldrig ville kunne se positivt på, netop fordi det er en provokation. Jeg har dem selv.. eller jeg havde. Jeg har jo ikke blogget i et helt år faktisk,og stoppede reelt fordi jeg efter otte år, var fanget i faste læseres forventning om hvordan og hvad jeg skulle fortælle om. I takt med at jeg fik det bedre og bedre blev især en enkelt perfid kvinde meget meget ubehagelig i sin insisteren på at jeg nærmest havde et moralsk ansvar for at blive ved med at formidle proplematikken omkring min diagnose. GU VILLE JEG EJ! Jeg fik det bedre og ville ikke fastholdes i den jeg var da det var sværest, og dermed der hvor omtalte kvinde stadig befandt sig i eget liv.
Annemette, jeg respekterer dit valg om at vise det der giver glæde, selv ville jeg ønske at jeg havde lysten til maden, men så har jeg jo omvendt min have der giver mig motivation til at leve mit liv…
Det ser man jo desværre meget af på nettet og det kommer man nok aldrig af med :-(
Jeg synes det er kedeligt at andre skal ødelægge din lyst til at blogge og det er jo ikke ens pligt at oplyse samfundet bare fordi man er syg – man blogger om hvad der fylder i ens liv, om det så er sygdom, madlavning, strik eller andet er jo lige meget, for man blogger fordi man har lyst og ikke fordi man får besked på det…
Jeg har tit undret mig over dem der spørger sine følgeren om hvad de skal blogge om og bliver det ikke sådan lidt falsk hvis man får besked på hvad man skal ligge ud på ens blog…?
Man har jo forskellige interesser, min er bl.a. madlavning og din er haven, men den ene er jo ikke bedre end den anden og man skal finde lige nøjagtig det der giver en energi og glæde, ellers er der ikke meget ved det :-)
Kæreste søster –
Skærer mig igen og igen i hjertet, når jeg læser denne syge persons, som kalder sig ‘Kristine’, opslag.
Du er det fineste, kærligste menneske . Det ved vi som er din familie. Vi som er tæt på dig –
Nogle mennesker må jo bare have det så dårligt med sig selv at de langer ud efter andre… Jeg kan ikke rigtig bruge hendes kommentar til noget, så jeg vælger at sortere den fra og leve mit liv lige som jeg lyster :-)