Skyerne er faldet ned i hovedet på os…
….. så vi bliver bare i hobbithjemmet i dag :-)
lidt blandet hverdag fra Bayern…
Skyerne er faldet ned i hovedet på os…
….. så vi bliver bare i hobbithjemmet i dag :-)
Der er meldt regn og senere på dagen skulle der komme nogle voldsomme tordenbyger ind over alperne, så vi hoppede på cyklen inden regnen…
Man skulle huske at lukke mund og øjne for der var fyldt med små fluer i luften langs med floden, så det blev en kort tur til nabobyen inden vi vendte tilbage til hobbithjemmet :-)
Dagens tur gik til en af nabobyerne, St. Blasen hvor vi havde fundet en vandrerute med masser af udsigt og en masse dyr, fandt vi ud af ;-)
Først mødte vi en lille vaps, eller allerførst mødte vi faktisk et egern, men nåede ikke at fange det med kameraet ;-)
Så mødte vi selvfølgelig køerne…
Frokost med udsigt til Steinschloss som vi besøgte forleden…
Så mødte vi egern igen. To små egern som havde alt for travlt med at lege til at opdage at jeg sneg mig ind på dem :-)
Okay, gode råd til hvordan man kommer over sådan et hegn lidt mere elegant modtages :-D
På en af de gårde vi kom igennem lå der endnu en vaps og sov med alle fire ben lige i vejret og der gik lang tid før den registrerede at vi faktisk var der, så kom den med et par bjæf og så faldt den ellers om på græsset igen :-D
Så mødte vi en lillebitte frø i skovbunden…
Hjemme på campingpladsen igen fik vi et godt varmt bad, en irish coffee på terrassen og så gik vi en lille tur rundt og opdagede at der faktisk også var dyr på pladsen :-D
Solnedgang over alperne – og så skulle grillen ellers igang…
Vores vandretur idag endte på 12,5km og 412hm…
Lige bag campingpladsen ligge bjerget Kammersberg og det ville vi besejre på cykel idag og selvom vi ikke var særlig optimistiske da vi startede, gik det nu meget godt og vi var pænt langt oppe, inden vi måtte give op og trække det sidste stykke til toppen – selvom vi har cyklet meget, er vores erfaring med “opad-cykling-med-stejle-stigninger” lig nul, så idag var vores første succeshistorie med bjergcykling :-D
Turen opad Kammersberg startede bag husene her og herfra kørte vi opad mod højre – vejen kan anes ude i baggrunden lige over husene til højre ;-)
Sankt Peter am Kammersberg….
Da vi nåede det første sving var der fotopause :-D
Der var 4-5 hårnåle sving på vejen op og for hver sving blev det mere stejlt….
Idag mødte vi Maren malkeko som lige var ude og gå sig en tur :-D
Pause på toppen! En dag som i dag med blå himmel og 26 grader, er det måske ikke den bedste ide at give sig til at cykle opad bakke lige i solen :-)
På vejen ned, på den anden side af Sankt Peter am Kammersberg, gjorde vi holdt ved en bænk med udsigt over byen og spiste madpakker ;-)
Campingpladsen med alle de små hobbithjem :-P
Ruten var på 8 km og 240 hm….
Ikke så langt herfra ligger Graggerschlucht og vi har efterhånden besøgt en del slugte og de plejer at være flotte, så der gik turen hen i dag ;-)
Vi skulle finde 10 geocacher samt en bonuscache og en af dem voldte os lidt problemer ;-)
Vi fandt en bænk i solen hvor vi kunne spise madpakker og vi havde ikke mere end lige sat os, så kom der en gammel mand i traktor med to køer der traskede bagefter imens han kaldte og kaldte. Lige så snart de fik øje på os var de på afveje og spørg lige om min madpakke blev snuset godt igennnem, den var fyldt med kosavl bagefter, så det var godt den var i en pose – sådan et par bøllekøer! :-D Vi mødte dem forresten igen senere hvor manden fangede dem helt tæt på….
Cacherne idag var ret sjove og de var ikke lige nemme at spotte ;-)
Sådan en lille fætter med punkerhår ville jeg gerne have med hjem og de var i hvert fald ikke bange for de folk der kom forbi, faktisk lige modsat, de stod nærmest ovenpå hinanden for at hilse :-)
Dagen bød på 23 grader og flot solskin, 11 cacher blev logget og 10 km blev der gået, så det var en god dag i alperne ;-)
Vi måtte hvile vores ben i dag, så vi tog en lille geocachetur til en sø der ligger i nærheden ;-)
Jeg tog et enkelt billede af søen fra p-pladsen og så skiftede jeg til min macro ;-)
Der var masser at tage billeder af og der var det skønneste vejr, omkring 20 grader og flot solskin…
Efter en runde omkring søen, hvor vi fik logget 5 cacher, fandt vi en bænk og spiste vores medbragte “klap-sammmen” med dansk leverpostej og rullepølse :-)
Vi sluttede af med en friskbrygget kop kaffe og the, inden vi kørte tilbage til campingpladsen. ;-)
Hjemme på terrassen sad denne fyr og ventede :-)
Efter lidt hygge på terrassen cyklede vi en tur ind til St. Peter am Kammersberg og tilbage igen og så var det tid til at fyre op i grillen. Menuen var den anden halvdel af vores cevapcici fra igår ;-)
Vi slutter dagen med en fantastisk solnedgang ;-)
Vi ville starte ferien med en nem lille geocachetur og vi havde fundet en rute hjemmefra, der førte os forbi flere ruiner og endte ved en stor borgruin, men turen var nu ikke så nem som vi havde troet ;-)
Her bor vi, i et lille hobbithjem med egen overdækket træterrasse ;-)
Nå, det var den vandretur vi kom fra – vi startede ved et par gårde lige over Scheifling og så gik turen ellers opad…
….. og opad, og opad, og opad hele vejen til toppen. Ikke et eneste sted de næste godt 5km og 400hm gik det ligeud!
Alle dem med højdeskræk, luk øjenene når I læner jer ud over kanten for at finde cachen! :-D
Så nåede vi ruinen på toppen og det var hele turen værd, selvom mine lår var ved at give op :-P
Der blæste en hel del da vi nåede borgruinen, så vi måtte have en ekstra jakke på da vi skulle spise madpakker ;-)
Sådan en udsigt er de ømme lår værd, siger jeg bare – men måske jeg fortryder min udtalelse i morgen :-D
Vi nåede lige tilbage til bilen, så skulle øko-køerne ind og de gik ligeså pænt på række forbi de parkerede biler, hen ad vejen og ind i stalden – bondemanden forstod jeg overhovedet ikke hvad sagde, men jeg er sikker på at det var en god historie han fortalte :-P
Tilbage i hobbithjemmet tændte manden grillen imens jeg biksede pastasalat sammen til cevapcici og så kunne vi lige nå et bad inden vi skulle spise ;-)