Jeg har tømt sparegrisen og købt mig et lille Leica D-Lux 109 og det er total luksus og virkelig lækkert :-)
Jeg havde det med på en lille aftentur i går, for at se hvordan det klarede sig og jeg er imponeret over hvad sådan et lille lommekamera kan præstere. I’m in låve :-P
Vi har været et hurtigt smut i München idag. Vi bestilte togbilletter hjemmefra via vores togapp og parkerede på gratis P ved banegården i Freising og tog S-toget ind til byen…
Vi spiste frokost på La Taqueria Milagros, et hyggeligt lille mexicansk sted med den fineste indretning og virkelig lækkert mad.
München var pakket med mennesker, men alligevel kunne man godt se at der endnu ikke er turistsæson og vejret er godt, så de fleste er nede ved floden eller i parkerne, så det var til at trække vejret i midtbyen.
Efter nogle hyggelige timer kom vi ned i ubahnen 2 min. før toget til Freising rullede ind :-)
Torsdag var helligdag og vi tog en tur i Nationalparken, hvor vi tog turen rundt i Tier-freigelände, der ligger helt ovre ved grænsen til Tjekkiet.
Turen igennem dyreparken er 7 km og man møder bl.a. ulve, elge, rovfugle, oddere, bævere og brunbjørne. Der er 36 forskellige fugle- og dyrearter i parken.
Man betaler for parkering, som er 1€ i timen, ellers er adgang til parken gratis.
Nogle meget tålmodige fotografer ventede og ventede på at, de små bjørnunger skulle stille op til fotografering, men de syntes åbenbart at det var sjovere at lege med en gammel gren bag et træ :-P
Dyrene hold vist siesta, for vi så ikke så mange af dem….
… men når turen rundt foregår i disse omgivelser er det bestemt turen værd, om dyrene kommer frem eller ej :-)
Vi har været til kunsthåndværkermarked i Scheyern. Markedet “Kunst im Gut” er der to gange årligt og da vi er i Italien i efteråret har vi kun muligheden her i foråret. Vi havde ellers afskrevet det da manden har tilkaldervagt i denne uge, men en kollega ville gerne bytte weekenden og det passede jo os perfekt, for så kunne vi komme afsted alligevel :-)
Markedet bliver afholdt i de smukkeste omgivelser, vejret var fantastisk og vi fik som altid brugt for mange penge :-P
Hjemme igen gik vi lige en tur for at få et par billeder af de smukke marker, nu når vejret alligevel var så godt ;-)
I går fik vi en ordenlig burger, en af dem man ikke kan bide over og den var frisk, sundere og så meget bedre end nogen burger som McD eller Burger King kan diske op med, men det tog ikke meget længere at lave end hvis man skulle køre ind og hente et af de to stedet ;-)
Mums siger jeg bare og hurra for hjemmelavet junk food ;-)