web analytics

Familie rundtur og lidt shopping…

Vi tog turen over broen i dag – der var et kort ophold da der var mange både der skulle under…

Først smuttede vi i Irma ude i Hasseris Bymidte, så gik turen ud til min moster hvor vi hyggede og shoppede lidt lækkert for mit gavekort og I skal nok få billeder af det senere – til sidst gik turen ud til min søster så vi kunne se alt det flotte hun har lavet siden sidst ;-)

Derefter gik turen ellers mod nord igen – hjem og lave Olsens coleslaw :-)

Forretten i dag var tigerrejer med hvidløg og chili med flütes til…

Hovedretten var pølser og spareribs med forskellige marinader, der var en peanutbutter, en sennep/honning og en BBQ – som sædvanlig var der pastasalat- og kartoffelsalat-rest til, sammen med coleslaw ;-)

Desserten var Ryåis med friske jordbær ;-)

Total hyggedag…

Vi har haft megahygge i dag – med gæster til spisning  og det hele ;-)

Vi fik røget endnu en lakseside – sådan en passer jo næsten sig selv :-)

Min søster og nevø kom i dag og bliver i nogle dage, min veninde Tina kom til aften og Brian kiggede også forbi – så der blev lavet et par svinemørbrad til grillen…

Jeg skar en lomme langs med mørbraden og den blev fyldt med revet parmasanost og revet citronskal, til sidst blev de pakket ind i parmaskinke…

En grillbakke smøres med lidt olie og kødet blev lagt deri og kom under låg ved inddirekte varme til kernetemperaturen var 70 grader…

Så var de klar til servering…

Tilbehøret var kartoffelbåde med det sidste whiskysauce fra i går, pastasalat og kartoffelsalat så der var noget for enhver smag ;-)

Laksen blev også færdig – den fik noget længere tid end den sidste vi lavede, men der var også koldere og mere blæsende i dag så vejret har vist lidt at sige ;-)

Desserten var Ryå jordbær- og hasselnød-is med friske jordbær og flødeskum :-D

Sikke som vi har hygget i dag :-D

Kylle rylle rylle….

Der var kylling på menuen til aften…

Vi smurte den ene i karrymarinade og den anden fik bare salt og peber…

Kylle rylle kom på rotisseriet og roterede i 1½ time under låg ;-)

Hold nu op hvor de var lækre saftige og møre!

Vi havde blandet kogte kartofler og frosne grønsager som kom med i grillen, der var lidt kartoffelsalat fra i går og der er stadig pastasalat tilbage ;-)

Efter aftenkaffen skulle vi køre min onkel hjem men hans fuglehus som de havde samlet kunne ikke være i bilen så det måtte skilles ad på midten :-P

Det blev så samlet igen igen da vi ankom til Sulsted og kunne sættes på terrassen hos min onkel ;-)

Pølser pølser pølser…

Vi har haft pølleaften med alle mulige forskellige pølser…

Der var spyd med cherrytomater,championer og chorizopølser med seranoskinke omkring…

Så var der små ostepølser med bacon, afrikanske krydderpølser, italienske grillpølser, ostegrillere og almindelige grillpølser…

Der blev også lavet pølser i svøb med sennep, ost, bacon og grillpølser – opskriften fandt vi i vores nye grillbog “Kul på Weber” – der er rigtig meget lækkert deri som skal afprøves ;-)

Pølser i svøb på grillen smagte i hvert fald super!!

Det hele blev serveret sammen med mors hjemmelavede kartoffelsalat  :-)

Desserten blev en gentagelse af svigermors kage som vi fik i går – den er så hurtig at lave og lækker lækker med friske jordbær :-D

Kagen består af en marengsbund som vi købte ved bageren, den fyldes med friske jordbær (vi skar dem i kvarte) og toppes med flødeskum – vi pyntede med kvarte jordbær (man kan evt drysse med lidt revet chokolade), så simpelt kan det gøres ;-)

Rester på grillen….

I eftermiddags hyggede vi med popcorn, da der var mere varme på dancook’en kunne vi ligeså godt eksperimentere lidt med vores nye popper som vi fandt i Metro forleden :-)

Nogle af dem blev lidt sorte så næste gang skal de vist rystes lidt undervejs….

Vores røgede laks blev SÅ lækre, jeg kan ellers ikke lide laks men de her var super lækre, især den med hvidløg, uha den var go’ :-D

Resterne fra den flæskesteg vi fik forleden havde vi puttet i fryseren og de kom på grillen i dag og blev til flæskestegsburgere ;-)

Vi havde også lidt kartofler som kom under låget sammen med resten af vores pulled pork fra igår….

Det blev til flæskestegs- og pulled porkburgere, pastasalat, kartofler og en enkelt pøllemand – hold da fast, grill’ene har været igang hele dagen ;-)

Røget Laks og bagværk….

Der skal bages lidt burgerboller til i aften…

Jeg målte op og min mor rørte sammen ;-)

Imens dejen hævede gjorde vi laks klar til rygning – en med hvidløg og en med akaziahonning/mandler….

Vi fik også blandet en skøn forfriskning, afkølet frugtthe fra “Fru Ronne” blandet med æblecider! ;-)

WSM’en blev gjort klar til laks…

Den var hurtig gjort klar – så manglede de bare laksen ;-)

Dejen hævede i 30 min….

Min far har lavet en bagesten til os ud af et stykke isolersten til brændeovnen og den er super når man skal bage…..

Burgerbollerne blev formet, penslet med mælk og drysset med sesamfrø…

Da de alligevel skulle tænde kul til rygeovnen kunne de ligeså godt tænde lidt ekstra til kuglegrillen så jeg kunne bage burgerbollerne deri ;-)

Det går fremad med laksen ;-)

Burgerbollerne fik ca 10 min og blev flotte gyldne – så er vi klar til flæskestegsburgere i aften :-D

En hyggelig aften i godt selskab….

Vi har haft en  rigtig hyggelig aften – en af min mors kollegaer Karen og hendes mand Gert kom til aften…

Vi havde forberedt det meste på forhånd så vi rigtig kunne hygge…

Vi fandt en let kage i Spar som bare skulle klemmes ud af posen, kommes i en springform og så var den klar til at blive bagt – det kunne da ikke være lettere ;-)

Hos “Trægården” i Kås var der 25% på Weber udstyr så der var vi lige oppe og kigge – det resulterede i et par tilføjelser til vognparken ;-)

Jeg har også fået en forsinket fødselsdagsgave af min søster – “Skøn mad på Weber grillen” og sikke meget lækkert der er deri!

I mellemtiden havde vores pulled pork fået 12 timer og 20 min. ;-)

Hold så fast det var mørt kød og sikke en duft!

Mens kødet lå lidt puttede vi nachos chips med chedarost under låget til forret – Uh de var gode….

Hoveretten var pulled pork tortilla’er og det kan nu godt anbefales – er du rigtig klog det smagte godt! :-D

Desserten var Ryå’s vaniljeis med friske danske jordbær….

Afslutningen på en super hyggelig aften – chokoladekagen bagt på eftervarmen serveret til kaffen ;-)

Hold da op en hyggelig aften vi har haft! Godt selskab, god mad og lækkert sommervejr ;-)