web analytics

Hyldeblomster fra haven…

Vi fik lækker græsk salat, tzatziki, små kartofler og kalkun/peberpølsespyd til aften og det var selvfølgelig fra grillen :-)

Hyldeblomster fra haven...

Da vi havde spist og temperturen var faldet til lige under 30 grader, smuttede vi med saks og vaskefad ned til underboen og sammen gik vi op og plukkede hyldeblomster til den helt store guldmedalje – desværre er vi lidt sent ude og de er allerede ved at afblomstre, men vi fik plukket til et par liter saft som nu står og trækker i køleskabet. Jeg regner med at der skal laves saft af det halve og den anden halvdel skal koges til sirup ;-)

Her er den opskrift jeg bruger til saft:

  • ca. 50 afstilkede hyldeblomstskærme
  • 1 kg rørsukker
  • 4 økologiske citroner
  • 2 liter vand

 

Kog vandet sammen med sukker. Kom hyldeblomster og citronskiver i en skål.
Når sukkeret er opløst og massen er varm hældes den over hyldeblomster og citronskiver, og der røres godt rundt. Lad det køle af og sæt det derefter i køleskabet. Det skal herefter trække 3-4 dage. Der skal røres i det et par gange om dagen.

Si saften og hæld det på skoldede flasker. Frys det evt. ned i portioner, som kan tages op løbende – jeg er nemlig ikke helt klar over holdbarheden, da der ikke er noget konserveringsmiddel i.

Den færdige ekstrakt blandes med 3-4 dele vand afhængig af smagsstyrke.

Endnu en favorit på grillen…

Da vi vidste at dagen skulle bruges på loppemarked i Regensburg, som ligger 1 times kørsel herfra, skulle aftenens menu være nem. Det blev til et par italienske pølser og resten af vores rebildsalat fra forleden

Ny favorit på grillen...

Til dessert skulle vi prøve noget nyt og i vores “Så er det grilltid“ fandt jeg en opskrift på clafoutis, så den røg på grillen og vi har fundet en ny favoritkage på grillen :-D

Marineret kylle klar til grillen…

Sidst vi var ude og handle faldt jeg over en granatæblesirup og sådan en lød tilpas spændende til at den måtte med hjem :-)

Marineret kylle klar til grillen...

I vores nyeste grillbog fandt jeg en granatæblemarinade, så det passede jo perfekt at jeg lige havde købt granatæblesirup :-D

Marineret kylle klar til grillen...

Nu er kylle marineret og ligger i køleskabet og hygger indtil i aften, hvor den kommer på rotisseriet ;-)

Den nye “Røg – lær alt om røgning af mad på grillen” kan varmt anbefales, der er masser af lækre opskrifter og der står allerede mange i kø på min skal-testes-liste, så det bliver en travlt sommer ved grillen i år :-P