web analytics

Grill-sæsonen er igang….

Manden har fri resten af ugen så vi har været ude og handle lidt ind til den kommende weekend og uge – Vi startede i Media Markt hvor vi skulle kigge efter noget printer papir, det fandt vi ikke men vi fandt til gengæld den nyudkomne “Avatar” på blu-ray til kun 100 dkr, på dvd kostede den kun omkring 50 dkr men så var den ikke med danske undertekster….

Derefter gik vi over i OBI hvor vi skulle have nogle grillbriketter, en pose jord, en haveslange og vi skulle kigge på et bakkebord til altanen…

Så gik turen videre til Denn’s Biomarkt, et lækkert økologisk supermarked som har alt hvad hjertet kan begære i økologi – tjek lige en køledisk med ost og smør, vi fandt faktisk smør fra danske Thise her :-)

Grøntafdelingen var så lækker og der var et kæmpe udvalg af alting, vi fik nogle lækre broccoli til aftenens salat og fine grønne asparges til weekendens salat – det er da øko-himlen :lol:

Hjemme igen bliver grillen tændt for første gang i denne sæson – Uhhh det bliver så hygsomt ;-)

Vores bakkebord er kommet på plads – det passer lige til vores hjemmegjorte krydderurter når de kommer frem, og så kan salaten stå nedenunder bordet, vi mangler bare noget det kan stå i, rucolaen er kommet i den sorte “spand” ved siden af bordet, det bliver spændende at se hvor meget der kommer op ;-)

Starten på grillsæsonen blev med en svinemørbrad svøbt i røget landskinke….

Sammen med en lækker broccolisalat – smumse vi elsker at grille :-)

Havreboller, burgerboller og øko-spirer…

Mens jeg gik og ventede på at manden skulle komme hjem fik jeg bagt lidt…

Det blev til en portion havreboller med gulerødder – jeg havde revet alle mine gode øko-gulerødder til mine pirogger igår så der var en masse revet gulerod i overskud og så kunne jeg jo ligeså godt bage en omgang boller ;-)

Det blev også til en omgang grove burgerboller til en lækker hjemmelavet burger på lørdag hvor der jo skulle blive grill vejr – så kan vi nemlig få smagt det lækre oksekød oppe fra øko-slagteren ;-)

Spire-boksen er også blevet fyldt op – mungbønner i den ene etage og grønne linser i den anden etage ;-)

I mellemtiden er manden kommet hjem, har tømt sin kuffert og er nu gået ind for at sove – så jeg er igang med at vaske alt hans tøj ;-)

Lækre pirogger med skønt fyld….

Så er der lavet pirogger….

Først rørte jeg dejen sammen så den kunne hæve mens jeg lavede fyldet….

Jeg valgte at lave mit eget fyld, som var 500 g hakket kød (svine-, okse-, kyllinge- eller lammekød – der er frit valg), 1 dåse majs, 3 revne gulerødder, 2 forårsløg og 2 håndfulde mungbønnespirer ;-)

Jeg startede med at brune kødet og derefter tilsatte jeg de andre ting og lod det hele stege med, til sidst tilsatte jeg lidt tomatpuré og ca 1-2 dl vand, der må ikke være for meget væske – smag til med salt og peber….

Jeg delte dejen i 16 dele og hver rulles flad og rund – der kommes 2-3 spsk fyld på den ene halvdel og kanten (halvvejs rundt) pensles med vand, den anden halvdel foldes over fyldet og kanten klemmes sammen med en gaffel – lad dem hæve 10 min hvorefter de smøres med sammenpisket æg og bages i ovnen i 15-20 min ved 225 gr.

Der er uendelige muligheder når det kommer til pirogger og mht. fyld er det kun fantasien der sætter grænser ;-)

Pirogdejen kan findes på nettet – Karoline har feks en fin en :-)

Dagens sysler….

Sikke meget jeg har fået lavet igen idag – jeg har vasket 2 maskiner tøj som jeg startede med at stille i stuen foran altandørene og da solen gik væk stillede jeg det ud i den friske luft, så det varer ikke længe før det hele er tørt…

Nyhederne har hele dagen kørt i baggrunden for manden skal efter planen flyve fra USA i morgen, så det er lidt spændende om det holder eller bliver aflyst igen – så fik jeg mig lidt frokost inden jeg gik videre med dagens program…

Jeg fik lige ordnet den stribe der manglede at blive malet i køkkenet, der hvor vi pillede skabet ned da vi hængte lamper op – måske det også var på tide ;-)

Så har jeg fået mine vilde orkideer i nye og større potter, de har fået noget frisk jord – der er vist godt nok noget med at det er bedst at plante dem om når de er afblomstret, men det lader det ikke til at mine orkideer gider så jeg måtte tage chancen og prøve, hehe prøv at se hvor høje de er blevet fordi de bare bliver ved med at skyde nye blomster :-)

Når jeg nu var ved at rode med jord kunne mine rucola-spirer ligeså godt blive plantet om så de kan komme ud og stå når de bliver lidt større ;-)

Nu vil jeg varme mig de sidste stykker pizza og i morgen melder de om regn så der vil jeg bage pirogger ;-)

Eftermiddagshygge, stadig uden regn…

Der er stadig ikke kommet noget regn, men jeg tror nu ikke det varer længe for der er tæt og tungt udenfor…

Jeg fik mig et par flade til middag og derefter tog jeg et hurtigt bad ;-)

Så har jeg eftermiddagshygget med the, et stykke dagmartærte fra Hune Bageren og en af min mors “Blokhus boller” som er en hurtigere-at-lave udgave af napoleons hatten :-)

Nu prøver jeg at finde ud af hvad den nye uge skal bruges på – tror måske der skal laves nogle pirogger, det er dælme længe siden jeg sidst har lavet sådan nogle, så var der et afsnit om “Meyers Brød” i det nye “Mad!” der handler om hans udgave af surdejsbagning og det så spændende ud, så det er nok også et projekt der kommer på dagsordnen ;-)

Konens Fødselsdagsmiddag…

Pitabrød fra eget bageri, fyldt med salat, majs, spirer fra egen avl og kyllingestykker :-)

Dertil skænkes en direkte-fra-køleskabet-kold Pelagrino med brus :-)

Til desserten serveres der Mmmm Mmmm en lækker mandelkage – Mammenamse for en fødselsdagsmenu! :-)

Nu står den på sofa hygge, måske med en dejlig kop latté senere – jeg har haft en skøn fødselsdag, sikke meget jeg fik lavet, men jeg savner nu alligevel min mand  :-(