web analytics

Min morgenmad, #1…

Jeg har aldrig været så god til at spise morgenmad og er det stadig ikke. For det meste er jeg oppe på formiddagen inden jeg har lyst til morgenmad, og det gør også at jeg spiser sent frokost :-)

I denne uge skifter jeg mellem denne omelet og en rugbrød med hytteost og røræg til morgen/formiddagsmad…

Min morgenmad #1...

Jeg rører 2 æg med et kvat mælk, samt friskkværnet salt og peber…

Min morgenmad #1...

Lidt friske spinatblade på en lille pande, som overhældes med æggeblandingen og når den har sat sig kommer jeg lidt revet ost på og lader det smelte…

Min morgenmad #1...

Til sidst topper jeg omeletten med frisk spinat, tomater og en skive parmaskinke…

Bon appétit :-)

Årets kvædemarmelade…

I dag fik jeg lavet kvædemarmelade. Vi har kvæder i indkøslen og underboen bruger dem ikke, så kan vi jo ligeså godt få noget ud af dem ;-)

Årets kvædemarmelade...

Der blev en pæn lille portion marmelade til min far ;-)

Årets kvædemarmelade...

Imens jeg lavede marmelade, lavede manden en æble/marcipan crumble og den var nem, hurtig og smager fantastisk :-D

Opskriften på kvædemarmelade er fundet lige her, og opskriften på kagen finder i hos Odense marcipan

Bolognese i støbejernsgryden….

Jeg elsker min Le Creuset gryde og den bliver brugt jævnligt, eller nærmest hele vinteren igennem ;-)

I dag blev der lavet en omgang bolognese deri og det var super nemt, så for eftertiden ryger bolognesen i ovnen, i stedet for i min store stegegryde, der næsten ikke er til at løfte :-)

Bolognese i støbejernsgryden...

Jeg satte gryden i en kold ovn og stillede den på 150 grader og da ovnen var varm, tog jeg gryden ud og hældte lidt olie i bunden og derefter kom jeg alle ingredienserne direkte i gryden:

  • 1-2 løg (alt efter str.), hakkede.
  • 3 fed hvidløg, pressede.
  • 600g hakket oksekød, smulret med fingerne.
  • 3-4 gulerødder, skrællede og revne.
  • 1 ds hakkede tomater, evt. med chili ellers tilsættes lidt chili til retten.
  • 3-4 dl. rødvin.

 

Det hele blev rørt lidt rundt, låg på gryden, tilbage i ovnen og wupti så passer det bare sig selv de næste 3-4 timer.

Vi tog gryden ud efter en time og rørte lidt deri for at skille kødet ad, men ellers passer det sig selv. Man kan evt. lige holde øje med at væsken ikke forsvinder helt, så fylder man bare lidt rødvin eller vand på hvis det er tilfældet ;-)

Bolognese i støbejernsgryden... Bolognese i støbejernsgryden...

Mmmm, det er bare nemt aftensmad, på den total lækre måde :-)

Muffins…

Jeg skal have tømt køleskabet inden ferien, så det er blevet til lidt muffins i dag ;-)

Muffins...

Mini bananmuffins som manden kan få med på arbejde i morgen ;-)

Muffins...

Bananmuffins i almindelig størrelse til fryseren. (Jeg har tilføjet 200g mørkt chokolade til opskriften)

Muffins...

Sidst men ikke mindst en ny variant, blåbærmuffins med marcipan og mandelflager, som i kan finde oskriften på lige her. Den er godt nok på tysk, men hvis det er kan jeg godt hjælpe med oversættelse, så sig endelig til – ellers er google din ven :-P

Hvid brownie med pistacie…

Mmmm forleden sad jeg og bladrede igennem alle de der tillæg til ugeblade man altid har en masse af og jeg faldt over en hvid brownie som bare skulle prøves ;-)

Hvid brownie med pistacie... Hvid brownie med pistacie... Hvid brownie med pistacie...

Opskriften får i her:

  • 130 g. smør
  • 2 æg
  • 150 g. sukker
  • fintrevet skal fra 1 økoappelsin
  • 200 g. hvedemel
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • korn af 1 vaniljestang
  • 100 g. hvid chokolade
  • 50 g. usaltede pistaciekerner
  • 15 g. hakkede pistaciekerner til pynt

 

Smelt smørret.
Pisk æg og sukker lyst og luftigt og rør smøret i sammen med appelsinskal.
Bland mel, bagepulver og vaniljekorn sammen og rør det i æggemassen.
Hak chokoladen groft og rør den i dejen sammen med pistaciekernerne.
Hæld dejen i en lille bradepande (ca. 15x20cm) foret med bagepapir.

Bag kagen i ovnen ved 175 gr. i ca. 25 minutter.

Drys den færdige kage med hakkede pistaciekerner og køl af. Del den i små kvadrater og server…

Pizza søndag…

Vi har grillet pizzaer i pizzaovnen i dag. Vi har lavet 4 pizzaer og så får vi dem i et par dage ;-)

Pizza søndag... Pizza søndag...

Dejen er en opskrift på klassisk pizzadej fra bogen “Pizza The Collection” af Pete Evans, bogen er også som e-bog..

Pizza søndag...

Henriettes lækre oregano, som jeg fik tidligere på ugen

Pizza søndag... Pizza søndag... Pizza søndag...

Første pizza er med tomatbase, revet mozzarella, pamaskinke og et par klatter ricotta – den færdige pizza drysses med den gode oregano ;-)

Pizza søndag... Pizza søndag...

Pizza nr. 2: Tomatbase, revet mozzarella, hakket oksekød og bacon – den får også lidt oregano efter den har været i grillen..

Pizza søndag...

Pizza nr. 3, er en favorit: tomatbase, lidt revet mozzarella, skiver af frisk bøftomat og bøffelmozzarella – efter en tur i grillen får den lidt frisk basilikum og balsamicocreme…

Pizza søndag...

Sidste pizza: Tomatbase, revet mozzarella, spansk salami, resten af baconen fra pizza nr.2…

Pizza i grill er bare det bedste, og pizza i pizzaovn i grill er bare topdollar! Webers pizzaovn er en af de bedre investeringer vi har gjort til vores kuglegrill :-D