Vi har fået en bog om røgning – meget passende til mandens nye Weber Smokey Mountain.
Idag har vi dog ikke tid til at tænde op i WSM’en, men opskriften på granatæblemarineret kylling måtte bare prøves.
Så konen forbereder marinaden over middag.
Og kommer den marinerede kylling på køl i godt 4 timer.
Da manden kom hjem fra arbejde, gjorde vi kyllingen klar.
og “monteres” på rotisseriet.
En god time under låget og vores kylling dufter himmelsk 🙂
Serveres med rebildsalat, inspireret af en salat vi engang har fået hos Slagter Munk i Skagen.
Til salaten bruges følgende:
- ½ hvidkål, eller spidskål
- 2-3 porer
- 1 ds. ananas
- 2-3 æbler
- 200 g. rosiner
Hvidkålen og porrer snittes fint, æbler og ananas skæres i tern.
Til dressingen bruger vi:
- 2 dl. mayonaise
- 6 dl. creme fraiche
- ½ tsk. sukker
- 1 dl. ananasvæde
Mayonaise og creme fraiche røres sammen og smages til med sukker og ananasvæde. Hvidkål, porrer, ananas, æbler og rosiner blandes i dressingen og smages til. Stilles køligt indtil servering.
Der bliver en kæmpe portion ud af opskriften, så den kan med fordel halveres 😉