Denver Cut Steaks…

Solen skinner og der er blå himmel, så selvfølgelig skal der gang i grillen 🙂

Jeg lavede en nem salat af salathoved, ruccolaspirer, rød peber, bredbladet persille, cherrytomater og feta, alt sammen købt ved vores lokale økologiske gårdbutik og fandt et par hjemmebagte hvidløgsflutes i fryseren..

I påsken var vi på tur rundt til nogle forskellige gårdbutikker, bl.a. Lamplhof Hofmetzgerei som ligger lige på den anden side af München. Det er en familiedrevet gård og de er gode ved dyrene. De dyrker deres eget foder uden genteknik og tilsætningsstoffer. Deres stalde er åbne og lyse, med den flotteste udsigt over åbne marker. Dyrene går på frisk halm og får lov at vokse sig store i gode omgivelser – de er ikke økologiske, men noget nær ligeså godt i mine øjne 🙂

Vi købte et par lækre Denver cut steaks og det er første gang vi prøver dem. Vi købte dem fordi de havde den flotteste marmorering og det er heller ikke sidste gang vi prøver dem 🙂

Simpelt, men lækkert 😉

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *

Test:

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.