Der er for varmt til det helt store for tiden, så i dag blev det en nem menu…
Entrecote klar til grillen…
Min bønnesalat:
- Grønne bønner, koges let og dryppes af. Jeg brugte lidt mindre end en halv pose til 2 personer.
- En håndfuld små tomater
- Et lille skalotteløg, finthakket.
- Evt. lidt mini mozzarella (eller feta)
Dressing
- 2 dele olivenolie
- 1 del balsamico
- friskkværnet salt og peber
Til 2 personer brugte jeg en stor teske til dressingen (2 tsk olie til 1 tsk balsamico). Dressingen røres sammen. Bønner, løg, tomater og evt. mini mozzarella blandes i en skål og vendes med dressing.
Bøffen fik en terning af det hjemmelavede persille/hvidløgssmør på lige så snart den kom af grillen og så var der serveret 🙂