Gode lår!

Eftermiddagen har budt på torden og masser af regn, og så snart der ser ud til at være et fornuftigt ophold bliver der fyret op i Kermit.

Et par kyllingelår, smurt med orange olie og krydret med salt og peber, kommer på risten.

Serveres med en god salat!

Indpakket kylle

Der skal et par hurtige mågebryster på risten idag…

De er i dagens anledning pakket ind i seranoskinke 😉

Mens vi venter på mågerne, hygges der på altanen…

konen har lavet en simpel tomatsalat af blandede tomater og en hurtig balsamico dressing.

2x kylle på rotisseriet

Vi har besøg fra Dallas idag. En af mine kollegaer er på besøg i Freising, så skal der laves lidt go’ mam i grillen…

Det bliver til 2 stk. kylling på rotisseriet. En med chorizo under skindet og en en blanding af smør og skinke under skindet.

Der blev disket op med det helt store bord.

Til dessert havde konen lavet nogle lime marinerede jordbær som sammen med blåbær og en gang flødeskum kom på en lækker kagebund. Mmmmm, den var go’, men vi var jo egentlig godt fyldt op….

Kylling, 2. runde

I aften kommer Brian forbi og han har bestilt kylling i cola, det har han nemlig aldrig smagt før…

Der røres en cola sauce af lige dele ketchup og coca cola, et skvat tabasco og lidt salt og peber.

Ca. halvdelen af cola saucen hældes over kyllingerne og derefter drysses de med sesamfrø.

Efter en halv time på grillen, hældes det sidste cola sauce over kyllingerne.

Serveres med nyopgravede kartofler (denne gang var det dog ikke svigerfars), flutes og Læsø smør med sydesalt 😉

Kalkunbryst i Blokhus

Vel ankommet til Blokhus, skal der selvfølgelig grilles til aften…

Først “plyndres” svigerfars køkkenhave. Alt hvad der bruges af grønt og krydderurter idag er fra svigerfars køkkenhave. Her er det friske gulerødder til salaten.

Creme fraiche med hvidløg, purløg og et skvat citron.

Et “lille” kalkunbryst krydres med salt og peber og kommer på risten.

Mens kalkunbrystet hygger sig under låget, laves der salat i køkkenet.

Så er der serveret.