web analytics

Pasta med tomat og parma…

Noget let og hurtigt stod på menuen til aften – 1 pose pasta, 1 glas pastasauce med basilikum, 1 pakke parmaskinke og noget friskrevet parmesan ;-)

Jeg koger pastaen og varmer saucen op det kan da ikke være lettere – lidt friskrevet parmesan over og parmaskinken er blevet stegt på panden og “pillet” i småstykker som jeg drysser henover – Mmmmmm hurtigt, let og lækkert :-)

Resten af pastaen bliver gemt til en omgang spaghetti grams imorgen ;-)

“En mors mareridt” – en god bog….

Min mor havde købt en ny bog som hun havde med ned så jeg kunne læse den først og indtil videre er den super god og spændende….

“En mors mareridt”

Da journalisten Ellen Gleeson med posten modtager en løbeseddel med et billede og overskriften “Har du set dette barn”, går hendes hjerte næsten i stå. Barnet på billedet ligner til forveksling hendes søn, Will. Hendes beskytterinstinkt prøver at få hende til at fornægte ligheden mellem billedet og den søn, som hun har adopteret helt legalt.  

Men med hendes baggrund som journalist kan hun ikke holde op med at tænke på billedet og helmer ikke før hun er kommet til bunds i denne sag. Hun stiller sig selv dette spørgsmål: Hvis Will virkelig er det efterlyste barn, skal hun da beholde ham eller aflevere ham til de biologiske forældre?  

Hun graver dybere i sagen, og da hun nærmer sig sandheden, er det med fare for både hendes og hendes elskede søns liv. Et mareridt begynder…

Stille opstart…

Det bliver en stille opstart efter en hyggelig påskeferie…

Der er kommet nye müsliforsyninger, så nu kan jeg få mit yoghurt til morgen igen ;-)

Ellers kommer dagen vist til at foregå på sofaen med tv og en god bog for det er lige den tid og det er en af de omgange der gør ondt :-(

Lidt mere nyld og nips….

Så er feriegæsterne taget nordpå igen – sikke som tiden flyver afsted, jeg syntes lige de var kommet…

Denne flotte huricanelampe havde de forresten også med til mig – den er ude fra min moster’s butik og hold nu op hvor er den flot!

De havde også billeder med – Min farmors konfirmations billede og farmor og farfars bryllupsbillede, vi sad og regnede på det igår aftes og billederne må være taget omkring 1928 og 1938 ;-)

Min mor og fars bryllupsbillede har vi også fået, det er kommet op på væggen i kontoret sammen med morfars gamle ting og hundetegnene fra min far og svigerfar ;-)

I stuen er mig og mine søstre kommet op og hænge – sikke søde vi var ;-)

Derudover havde de også mit ynglingsmüsli med ned til mig og ikke mindst påskechokolade fra “Fru Ronne” – Mmmmmm der skal hygges, måske sammen med de 2 sidste Stieg Larsson dvd’er som de også havde med! Er du så færdig jeg er en heldig kartoffel :lol:

Jamies parmesan kyllingebryst med parmaskinke….

Vi har fundet nogle podcast med “Jamie Oliver’s Ministry of Food” så det skulle afprøves til aften…

Vi valgte “Parmesan kylling med parmaskinke” det er en hurtig og meget simpel opskrift…

Et kyllingebryst som er banket fladt mellem 2 stk. husholdningsfilm så det får samme tykkelse over det hele, drysses med timian og der kommes revet parmesan over….

Derefter drysses en lille smule revet citron over, lidt friskkværnet peber og til sidst parmaskinken på langs ovenpå – 3 skiver pr. kyllingebryst…. Steges på panden med parmaskinken nedad indtil kyllingen er hvid halvvejs op så vendes den og steges tilsvarende på den anden side.

Server med kartoffelbåde og/eller salat og flütes – Mmmmmm det smagte himmelsk så den er hermed givet videre :-)