web analytics

Ostemuseum og aftentur til sluserne…

Vi havde set at der var en osterute her i området, så igår efter morgenmaden tog vi ud for at finde den :-P

Vi faldt over en gin i supermarkedet der var her fra området, så vi tjekkede adressen og fandt ud af at de også lavede whisky, så der slog vi vejen forbi på vej ud for at finde ost :-P

Vi fandt frem til Maison du la Fromage, hvor der var et ostemuseum, et brasserie og en lille butik med ost og diverse specialiteter fra området…

Vi kom så sent, at vi ikke ville bruge penge på deres museum når vi skulle skynde os igennem, så vi gik i butikken og i brasserie og fik en osteomelet – eller jeg gjorde og Mads fik en bondeomelet, for han mente at deres ost var lige krads nok :-D

Dagens høst – Gin, whisky, krydderi, ost, marmelade og sennep ;-)

Efter aftensmaden gik vi en lille tur og endte ovre ved sluserne…

Der var det flotteste lys da solen var ved at gå ned…

Vi fik set en masse store skibe sejle igennem slusen og en solnedgang, før vi gik tilbage til campingpladsen…

Flotte blomster er der nok af her :-)

Ferie i Alsace – Eguisheim…

I dag har vi været i Eguisheim. Endnu en fin lille by med små skæve huse og enormt mange storke…

Jeg er vild med de små gader, som alle er belagt med brosten her i området…

Masser af pynt foran de små huse…

Smukke blomster overalt – som godt nok lider lidt i varmen…

Forretningerne ligger som små huler i de smalle gader…

Jeg ville elske at bo sådan et sted…

Alle steder finde man små opstillinger…

Skæve bygninger er der masser af her…

… og storke – jeg tror vi så mindst 50 stk.

I dag tog vi også et nyt stykke af vinruten og jeg fandt et lille vinsted hvor vinen var både Grand Cru og økologisk, så der måtte smages og selvfølgelig købes lidt med hjem, for skønt vin kan de altså lave herovre :-P

Ferie i Alsace – Riquewihr…

Vi er på en lidt spontan ferie i Alsace – vi besluttede os for et par uger siden, at vi godt kunne bruge en lille ferie, så vi kiggede efter et billigt sted og fandt en lille campingplads med et ledigt mobilhome som vi skyndte os at booke…

Igår søndag kørte vi en tur langs vinruten og endte i Riquewihr…

Udsigt til vinmarker overalt man kigger…

Fine små butikker som er pakket flot ind i grønt…

Husene er farvestrålende og virkelig flotte…

Vi fandt en butik i to etager kun med julepynt – lidt sjovt i 30 graders varme :-D

Vi fandt flere godter der kom med hjem – kokosmakroner med både appelsin og pistacie, lækkert håndlavet fransk nougat, lokalt ost og salami :-)

Vi fortsatte langs vinruten og nød udsigten over de smukke vinmarker…

En lille fransk kage kan man jo altid spise :-P

Stilhed og restemad…

Der er stille her og det er nok fordi mit krudt er rettet andre steder hen…

Jeg er ved at finde min glæde ved at lave mad igen og jeg har støvet mit Olympus af og taget det med i køkkenet. Det er dælme længe siden, at jeg har haft det i hænderne og det kan mærkes, og ses på mine billeder, for mit Leica kører nærmest på auto og så er det så nemt bare at pege og skyde af :-P

Nå jeg må op på hesten igen og jeg finder nok rutinen efter lidt øvelse.

Jeg ligger nok min energi i mit køkken og på alle de ændringer, som der sker i mit liv lige nu, så jeg er mere aktiv på En Grillkyllings Dagbog, hvor I selvfølgelig er velkomne, hvis I kan lide mad – for det er alt hvad den handler om, men I er selvfølgelig også velkomne alligevel :-P

Som nogle af jer ved, har jeg sat min aktivitet på de sociale medier ned og det gælder også mit strikketøj – så der bliver nok ikke så meget at fortælle om her på kanalen, men jeg vil prøve at holde lidt liv i her ;-)

I dag har jeg bagt cookies og vi har fået Brisket rester til aften – dejligt nemt når man har røget sådan en kæmpe brisket, for så er der restemad til virkelig lang tid .-)

Hvad sker der af nyt…

Her er næsten for varmt til noget som helst og det bliver heller ikke til meget strik, men der er da gang i lidt, selvom det ikke er mange pinde der bliver strikket ad gangen…

Stines Sweater – meget varm at strikke på i den her hede..

Rheinlust – puha den er svær at få strikket det sidste på :-D

Topp med hullmønster – med alle de 3 r sm går det her meget langsomt…

Camomille, uden striber – måske jeg bare har strikket mit sidste camomille :-P

Dubai i ensfarvet – der mangler ikke så meget, men igen er det lige det der med de sidste pinde…

Straight Up – færdig, men mangler bare lige det der montering :-P

Tilbage til Kammersberg…

Vi har valgt at benytte os af helligdagen og smutte på en forlænget weekend og vi er taget tilbage til St. Peter am Kammersberg.

Vandreskoene er blevet fundet frem fra gemmerne…

Vi bor i de smukkeste omgivelser midt i alperne, som vi plejer…

Vejrudsigten for weekenden er ikke lovende, så vi stod tidligt op og kom afsted inden regnen meldte sig om eftermiddagen..

Vi startede torsdagen med at tage en tur op til smukke Etrachsee og vi nåede lige en omgang omkring søen inden regnen kom…

Fredag ville vi køre en tur op og gense Ruin Steinschloß, som vi vandrede op til i 2013, men vi måtte opgive, for vejen op var simpelthen for smal til at vi turde at vove os ud på den tur i vores bil, så vi nød udsigten og stoppede på vejen ned for at nyde de blomsterfyldte marker og besøge en lille kirkegård…

Vejret var helt fornuftigt og selvom der kom nogle byger om eftermiddagen stoppede de igen så vi kunne nyde solen om aftenen, før regnen vendte tilbage om natten…

Lørdag tog vi op til Furtner Teich og gik en tur. Der er en skøn lille rute rundt om søen. Området er privat og der er nogle regler der skal overholdes for at beskytte dyrelivet og de private grunde som man færdes på. Det er en smuk tur og man møder en masse dyreliv og blomster…

Weekenden har selvfølgelig også budt på grillmad og lørdag sluttede vi af med laks og rejer…

Gensynet med St. Peter var skønt efter 4 år og vi skal helt sikkert til at bruge vores weekender mere til at komme ud igen og se alle de smukke steder vi er omgivet af :-)