Fredag havde jeg hyggedag på altanen. Vejret var sommerligt og måske lidt for varmt til min smag, men jeg hyggede under parasollen med mit strikketøj ;-)
Vi har fået sat parasolholdere op på gelænderet, så vi kan flytte parasollen uden at vi skal flytte alle møblerne for at få parasolfoden med rundt som vi gjorde før :-) Vi havde snakket om en markise, men den løsning blev for dyr i forhold til hvor lidt skygge den kommer til at give, for den skal ret højt op at hænge p.g.a. mekanikken til vores undendørs persienne, som sidder i muren over altandørene…
Jeg har før nævnt at vi var begyndt at kigge efter et andet sted at bo, men i forhold til hvad vi har her og omkostningerne ved at flytte, som er virkelig dyre hernede fordi alt går gennem ejendomsmægler, også det lejede, og flere steder skal man selv sørge for at sætte køkken ind, så har vi besluttet at det vist bedre kan betale sig at blive hvor vi er. Forskellen er en weekendtur om måneden, eller en bil nummer to, fordi vi har en virkelig fornuftig husleje her hvor vi bor, så indtil videre bliver vi her i vores landlige idyl og vi er jo begge to ret glade for at bo her, så det er skam helt okay ;-)