Hjemmelavet nutella til morgenbrødet – opskriften kan findes hos Cute Carbs og jeg er sikker på den nok skal blive et hit på ferien :-)
For at få det hele til at gå op, skal vi med en tidlig færge fra Rostock, så vi ankommer til Møn tidligt og kan først få nøglen ved 16 tiden – derfor har jeg bagt en lille karamelkage som vi kan nyde i ventetiden sammen med en god kop kaffe :-)
Opskriften på karamelkage er fra et tillæg, der engang var med et Boligliv, men hvis du googler karamelkage og boligliv kan den sikkert findes på nettet ;-)
Jeg har lavet mandler i dag, som skal med på ferie og det allerførste jeg gjorde var at smide 400g hvid chokolade i min chokoladesmelter, så det kunne stå og smelte lige så stille imens jeg lavede de andre mandler ;-)
Mmmmm jeg elsker mandler, de søde er bare gode hapsere og de salte er gode til en kold øl på terrassen ;-)
.. og imens de stod i saltvandet, kunne jeg røre sammen til paprikamandler, og imens de var i ovnen, dryppede saltmandlerne af inden de røg i ovnen ;-)
Derefter passede det med at chokoladen var smeltet og der blev lavet en gang lakridsmandler:
200 g. mandler
200 g. hvid chokolade
2 spsk. kakao
2 1/2 spsk. lakridspulver
Læg mandlerne på en bagplade med bagepapir og kom dem i ovnen 5-8 minutter ved 180 gr. Køl mandlerne af. (dette punkt sprang jeg over i dag og smed mandlerne direkte i chokoladen) Smelt chokoladen og dyp mandlerne deri så de bliver dækket helt med chokolade. Læg dem på bagepapir og lad dem ligge til chokoladen er næsten størknet. Bland kakao og lakridspulver i en dyb tallerken eller skål og rul mandlerne deri.
Sidst men ikke mindst, en omgang hindbærmandler, fremgangsmåden på hindbærmandler, er den samme som lakridsmandlerne og jeg tror jeg brugte 2-3 spsk. hindbærpulver…
Det overskydende chokolade blev rørt med en lille skefuld hindbærpulver og blev bred ud på et stykke bagepapir. En lille håndfuld hakkede pistaciekerner blev strøet over og da det var størknet brækkede jeg det i stykker. Det kan enten spises sådan eller det kan bruges til pynt på kager eller is ;-)
Sæson for god smag er en virkelig god side, hvis man gerne vil bruge de råvarer der er i sæson lige nu. Der er nogle virkelig lækre opskrifter, man kan få tilsendt “Ugens grønne opskrift” og der er masser af gode konkurrencer på siden også…
Derudover, udgiver de et gratis magasin 3 gange om året, med skønne opskrifter som har fokus på de råvarer, der er i sæson. Magasinerne ligge som pdf, så de er lige til at printe, læse på sin PC eller i iBooks :-)
Så god sommer, derude. Der er masser af lækre råvarer at tage fat på ;-)
Manden tog til Delft tidligt i morges og kommer hjem igen i morgen aften – så jeg har lige et par alenedage og den ene er indtil videre brugt på lidt oprydning og let rengøring, løbebåndet, lækker frokost, solbadning og god læsning ;-)
Frokosten bestod af en rugbrød med brieost, samt en hurtig salat af et par blade iceberg med små gulerødder, cherrytomater og friskostfyldte chilipebre ;-)
Eftermiddagen har jeg nydt på altanen med musik i ørene og en god bog – det er med at suge til sig, når solen endelig er fremme, for det er lidt blandet landhandel i år, det vejr ;-)
Der er ikke længe til vi kører nordpå og i år er sommerferien 3 uger, hvor vi skal tilbringe den første uge på Møn sammen med min svigerfamilie og er du så færdig jeg glæder mig! Der er lagt an til revanche i petanque, vigtige kampe om æren i Speedminton og selvfølgelig masser af god mad og en lille forfriskning :-)
En ting der er masser af i det danske sommerland er friske råvarer og glad for god mad som jeg er, har jeg selvfølgelig lavet lidt hjemmearbejde og har fundet frem til de bedste steder at få friskfangede fisk, gode søde jordbær og nyopgravede kartofler – jeg er helt klar til hjemmegjorte stjerneskud og røde jordbær til dessert, grill og kolde drinks, serveret med masser og masser af familiehygge :-)
Vi har haft en kylling på grillen sammen med kartofler, små øko-gulerødder, øko-tomater og løg – så er der rester til en kyllingesalat, jeg kan få til aften, de næste par dage hvor jeg skal være alene, når manden tager til Holland :-)
Mmmmm og desserten er friskplukkede jordbær og flotte røde kirsebær ;-)
Halver jordbær og kog dem sammen med sukker og vand i 20-25 min. Fjern skum og rør vanilje i. Derefter gav jeg lige mit en omgang med stavblenderen, men det er en smagsag om man vil have med eller uden bær :-) Kom melatin i efter anvisning på posen, tag det af varmen og kom atamon i (anvisning bag på flasken). Hæld til sidst marmeladen på rene, skolede og atamon skyllede glas og luk dem med det samme.
Det sidste hyldeblomstsaft i køleskabet blev omdannet til sirup, så nu har jeg også sådan noget på hylderne til et stykke tid ;-)
Det er ikke helt dårligt med alle de lækre ting der kan puttes på glas, så man kan nyde lidt sommer når efteråret kommer og der er gråt og kedeligt :-D
Efter en halv time på løbebåndet, blev det til en sen frokost med røget ørred og aspargeskartofler – det har da egentligt været en hel god dag ;-)