web analytics

Så blev det alligevel hedt…

Nå, så nåede vi alligevel op over 40 grader igen i dag – og det skulle også komme derop ad i morgen, der er i hvert fald varme-advarsler på for i morgen…

Det er ikke til at holde ud at lave noget i denne hede – jeg fik lige strøget noget tøj og bare det fik sveden til at dryppe, så jeg satte mig ud under parasollen og læste lidt mere ;-)

Jeg har fået de sidste rester til aften og i morgen (og resten af ugen ;-)) skal vi heldigvis grill  – jeg skal vist også se om jeg kan få støvsuget i morgen for i går aftes efter jeg havde taget hynder og diverse ind fra altanen kom der i løbet af 0,5 et mega uvejr, jeg havde alle vinduer og døre til at stå åbne fordi der var så ulideligt lummert men så skal jeg da lige love for der kom storm, jeg troede vinduerne faldt af deres hængsler – blade og skidt fløj rundt så jeg ved ikke hvad her ligner ;-)

En hel dag på altanen…

Så er den dag næsten gået og jeg har ikke lavet en sk*d, men hva’ det er også med at nyde sommeren mens den er her ;-)

Jeg har brugt dagen ude på altanen – frokosten bestod af et par skiver friskbagt rugbrød med den lækre hvidløgsost fra Åbybro mejeri og en af de nye øko-saft fra Søgaards Bryghus – de kan nu godt anbefales, denne var med æble og det smagte af frisk æblemost! ;-)

Temperaturen på altanen sneg sig op på 47 grader og der var over 35 grader i skyggen…

Fra 15-16 kunne jeg lige snuppe en time i solen med en bog, derefter et hurtigt bad for at få alt solcremen vasket af og så stod den ellers på rester fra i lørdags som jeg nød på altanen hvor der nu er 32 grader og skygge :-)

Hjemme igen, der er turbo på…

Tæt på grænsen til Kruså påkørte vi en kat og måtte stoppe op og bakke for at tjekke det sølle kræ men der var desværre ikke noget at gøre den var død så vi ringede til Falck og de ville så komme og hente den :-(

Første optankning kl 04:50, der er lunt og vi skynder os videre ;-)

Kl 09:40 tager vi anden og sidste optankning – da der først blev lyst kom ferietrafikken og køerne ved benzinstanderne – der var 29,5 grader her…

Det første jeg gjorde da vi kom hjem var at tjekke kolonihaven – øv det hele havde åbenbart fået for meget vand så det så noget slukøret ud :-( Tomaten derimod havde overtaget badeværelset! Den er nu blevet trimmet og det hele er kommet ud i solen så må jeg se om det skulle komme lidt igen eller om det er for sent…

Manden fik travlt med at pakke alt hans Weber-grej ud for hans ældste bror med familie var på vej hjem fra ferie i Italien så vi sendte dem en sms at hvis de havde tid kunne de da lige kigge forbi og se hvor vi boede – aftalen blev så at de skulle komme og spise, hold da op der kom turbo på, vi skulle tømme bilen, pakke ud og rydde op, finde på noget til aften til 6 personer og skynde os ud og handle ind ;-)

Menuen blev: 2 stk kyllinger på rotisseriet, kartoffelbåde med tzatziki, blandet salat med mini mozzarella’er og ostetern, flütes med hvidløgs- og Ryå-smør – Hold da op det smagte godt selvom det blev tilrettelagt og tilberedt i en fart :-D

Kermit blev pakket ud og blev straks sat igang – sådan et rotisserie er nu en god invistering :-P

Det var den ferie….

De sidste ting blev ordnet i formiddags…

Til frokost fik vi en hotter og bagefter tog vi en ordenlig morfar ;-)

Så blev bilen pakket, imponerende at vi kunne få stoppet alt vores grill-grej, tøj og alle de andre ting vi har handlet i bilen :-D

Til aften blev grillen tændt og i et fad kom min mor løg, champions, rød peber, cherrytomater og hjemmegjorte mungbønnespirer…

I fryseren fandt min mor nogle lækre bøffer af oksemørbrad og vi havde rester af coleslaw og pastasalat som vi fik dertil ;-)

Så gik vi ellers på mol efter hyldeblomster ovre hos Fru Nielsen :-P

Det blev til en pæn posefuld som skal laves til saft når jeg kommer hjem….

Til sidst fik jeg smurt lidt madpakker – sandwich med skinke/ost og nogle med lækkert hjemmerøget laks, så nu er vi klar til at sætte kursen mod Bayern igen… Sikke hurtig sådan en ferie går, 14 dage er fløjet afsted! Tak for en super ferie, allesammen vi ses til jul ;-)

Opgradering på weberklubben.dk

Vi har opgraderet vores medlemsskab på weberklubben, så vi nu er VIP-medlemmer ;-)

Vi kunne vælge mellem 3 VIP-pakker og vi valgte den store pakke som bestod af den nye Weber Style kokkekniv og urtekniv, et Weberklubben forklæde og kasket samt magasinet “Grillerier”….

Samtidig købt vi en Weber-klubben grilltrold – er han ikke cute?! :-D