I weekenden fik vi gammeldaws kylling og det er første gang i mit liv, at jeg laver det :-P
Serveret med hjemmelavet agurksalat, kartofler og brun sovs :-)
Agurkesalat:
- 1 agurk, skæres i tynde skiver, enten i hånden, på maskine eller på rivejernet og kommes i et rent glas.
- 2 dl. æbleeddike, 2 dl. vand og 3 spsk. sukker koges op i en lille gryde, tilsæt friskkværnet peber (eller evt. en skefuld peberkorn) og lidt salt til lagen og hæld den over agurkerne.
- Luk glasset og stil på køl, helst til dagen efter.
Jeg salter aldrig mine agurker først, kald det bare dovenskab – men det kan man jo gøre som man lige synes :-)