jul 01

Pulled Pork

Idag skal Frode’s Weber Smokey Mountain indvies med at lave Pulled Pork. I aftes blev stegen forberedt og har lagt natten over.

Kl. 05.00 ringer uret og vi står op.

En håndfuld hickory (amerikansk ask) puttes i blød.

Ca. 20 briketter tændes.

WSM’en gøres klar og der fyldes ca. 10 kg briketter i kulkammeret.

De ca. 20 tændte briketter hældes på midten af briketterne og hickory træflisen fordeles over briketterne. Denne metode til optænding af WSM’en kaldes Minion metoden.

Kl. 06.00 kommer den 3 kg store steg på og vi følger spændt temperaturen i grillen. Kødet skal op på 90 grader og temperaturen i grillen skal holdes på omkring 110 grader.

Kl. 07.00 er temperaturen i grillen oppe på ca. 80 grader og kødet er på 16 grader.

Kl. 07.38 er temperaturen i grillen kommet op på ca. 110 grader og vi har lukket de nederste luftspjæld med ca. 1/3. Kødet er kommet op på 26 grader.

Kl. 08.40 er temperaturen oppe på 120 grader i grillen, så luftspjældene lukkes lidt mere for at få temperaturen ned igen. Kødet er på 46 grader.

Kl. 09.00 er vi lige et smut i Trægaarden i Kaas for de har 25% rabat på alt Weber tilbehør 😉

Kl. 09.54 er temperaturen i grillen knap 120 grader og kødet er på 64 grader. Vi åbner hurtigt i midten for at checke briketter og vand – alt ser fint ud. Der er vand nok, men nu når vi alligevel har den åben fylder vi mere vand på.

Kl. 10.52 er temperaturen i grillen stadigvæk knap 120 grader, så vi har lukket lidt mere for luftspjældene. Kødet er på 71 grader. Normalt vil kødet ikke stige de næste timer, det er nemlig nu fedtet omdannes.

Kl. 15.34 ligger temperaturen i grillen på knap 115 grader og kødet er oppe på 85 grader. Vi har hældt mere vand på, da kun var ca. 1/3 tilbage.

Kl. 18.07 er vi ved at være klar… Stegen er på 93 grader og vi venter kun på gæsterne nu.

Tilbehøret bliver gjort klar.

Der skal selvfølgelig en kage på eftervarmen – men idag springer vi over hvor gærdet er lavest og bager en købekage…

Så, nu kan vi altså ikke vente længere… De sidste manger timer har der duftet himmelsk på terrassen 😉

Her er årsagen til navnet Pulled Pork – “trukket gris” på godt dansk. Kødet er så mørt at man kan trække det fra hinanden med to gafler.

Mens kødet lige får lov at ligge lidt, bliver forretten varmet i grillen. Den består af nachos chips med smeltet chedar ost. Vi putter også tortilla’erne under låget.

Så er der serveret, tortilla med alt hvad der dertil hører.

Efter et par tortilla med saftig pulled pork, er der lige plads til lidt Ryå is med friske danske jordbær.

og chokoladekagen må vi da heller ikke glemme, som kronen på værket 😉

Hold da op pulled pork smager lækkert, det kan ikke beskrives – det skal smages!!! Det er absolut værd at bruge tiden på. Når først grillen er startet og temperaturen er justeret passer den praktisk talt sig selv i godt 12 timer…

2
kommentarer

2 kommentarer!!!

  1. Mikkel siger:

    Ser godt nok lækkert ud… savner Jeg tur iphone Dickeys i Dallas!

  2. […] til inspiration: weberklubben.dk muggiogkone.dk alpeblik.dk/grillkylling/2010/07/01/pulled-pork Spise med Price newyorkerbyheart.blogspot.com Like this:LikeBe the first to like this post. […]

Kommentar