Lam – alt i en gryde…

I dag står den på lam. Lokalt økologisk lam her fra vores egen lille by og nej, det er ikke dem vi har i haven 😀

Det var lidt en freestyler, så jeg har ikke rigtig mål på det jeg har brugt, men kan give en ingrediensliste og et sjus til hvor meget:

  • Lam, i tern (700g)
  • Kartofler, skrællet og skåret i passende stykker (6-8 stk.).
  • Gulerødder, skrællet og skåret i tern (3-4 stk.).
  • Løg, i den udskæring man nu foretrækker (2 stk.).
  • Hvidløg, presset, hakket, eller hvordan man nu foretrækker (2 fed).
  • Champignon, rengjorte og skåret i passende stykker, eller hele hvis man foretrækker det (250g.)
  • Flåede tomater (1 dåse) + det vand der skal bruges for at “skylle” det sidste tomat ud af dåsen.
  • Rødvin, omkring en halv flaske, nok lidt mindre.
  • Tørret rosmarin (omkring 1 spsk.)
  • Fløde (ca. 2 dl).
  • Salt og peber.

Jeg brunede løg, hvidløg, rosmarin og kødet en smule før jeg kom alt det andet i gryden, pånær fløden. Retten simrer under låg i et par timer. Kom fløden ved og lad det simre uden låg omkring en halv times tid, så det tykner lidt. Vi fik en pæn portion hver og der er til i morgen også.

Vi elsker simremad og denne var bestemt ikke en undtagelse – virkelig lækkert og en god smag af lam.

Smid en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist. Felter der skal udfyldes er markeret med *

Test:

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.