Regnvejr passer perfekt til en omgang chili og her er vores udgave!
Chili med tortilla chips og guacamole 🙂
- 5oo gram hakket oksekød
- 150 gram forkogte hvide bønner
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 grøn peberfrugt i tern
- 11⁄2 meget finthakket chili
- 1 finthakket rødløg
- 2 fed presset hvidløg
- 30 gram mørk chokolade
- 50 gram høvlet parmesan
- 1 flaske øl (en god en af slagsen og gerne mørk, 33cl)
- Salt og peber
Det hakkede oksekød plukkes i klumper med fingrene og kommes i en stegeso eller en gryde med låg der kan komme i ovnen.
Fordel rødløg, chili og hvidløg oven på kødet.
Herefter kommes peberfrugterne, de hakkede tomater og de hvide bønner ovenpå.
Chokoladen brækkes i mindre stykker og fordeles overnpå sammen med parmasanflagerne.
Der krydres med salt og peber og øllet hældes over.
Læg låg på, sæt gryden i ovnen og tænd på 110 grader (almindelig ovn) og lad retten simre i 21⁄2 time.