Tapas og koteletter

Vi har købt marinerede svinekoteletter til grillen…

Planen var at vi skulle have salat til.

Men der var ikke mere salat i Rewe, så tilbehøret bliver lidt anderledes idag. Først kommer der nogle hapsere af friskost og bacon på risten.

Vi fik også små tomater, små mozzarella bolde, svampesalat, røde peber med friskost, syltede artiskokhjerter, scamorza ost og paprikabrød til.

Så det blev en sjov blanding af svinekotelet og tapas 😉

Pizza med auberginer

Så eksperimenteres der lidt i Kermit…

Først grilles et par skiver auberginer, der er smurt med olie.

De kommer på pizzaen, som i dag er med chorizo og mozzarella. Den får omkring 25 minutter under låget.

Serveres med resten af gårsdagens græske salat.

En chokoladekage fik lov til at hygge sig lidt på eftervarmen 😉

Gode lår!

Eftermiddagen har budt på torden og masser af regn, og så snart der ser ud til at være et fornuftigt ophold bliver der fyret op i Kermit.

Et par kyllingelår, smurt med orange olie og krydret med salt og peber, kommer på risten.

Serveres med en god salat!