Kategori: Indkøbsvaner

aug 27

Indkøbsvaner – madplan…

Vi laver madplan hver uge og skriver indkøbsliste efter den.

På den måde kan vi begrænse vores madspild og vi kan nøjes med at handle en gang om ugen, så vi heller ikke har så mange impulskøb 🙂

Vi har et husholdningsbudget på 3700 kr om måneden og det dækker alt jeg har skrevet om i de tidligere indlæg om vores indkøbsvaner og faktisk også nogle af vores køkkenmaskiner og andet grej til køkkenet.

Andre indlæg i indkøbsvaner-serien kan findes her:Indkøbsvaner .

0
kommentarer

aug 27

Indkøbsvaner – dagligvarer…

Næste indlæg i indkøbsvaner-serien er vores dagligvarer.

Det er ikke meget vi efterhånden køber i dagligvarebutikkerne. Det er mest vores mejeriprodukter, kiks, knækbrød, pasta, nøddecreme og diverse rengøringartikler, vaskepulver, personlig pleje, grillkul og alt det der ikke kommer under de andre kategorier i de tidligere indlæg.

Mejeriprodukter vælger vi de lokale fra Andechser Natur, som ligger kun godt en time herfra. Mælken vælger vi dog altid den bayerske Bio-Heumilch, som er lokale landmænd der gør et kæmpe arbejde for bio-diversiteten og hvorfor så ikke støtte op om det, når man alligevel køber mælk.

Vi køber det meste af vores mel, kerner o.s.v. hos Drax-Mühle, som ligger lige syd-øst for München.

Vi tager engang imellem en tur derned, men for det meste får vi det sendt, da det er billigere end benzinforbruget derned…

Det er selvfølgelig ikke alt mel de har hos Drax-mühle, så når vi er i Danmark køber vi blandt andet vores ølandshvede hos Vester Hedegaard i Pandrup.

Når vi tager turen til Danmark er det næsten altid i bil og det er typisk dansk ost fra Ingstrup Mejeri der ryger med hjem i køletasken, for det er noget af det eneste danske mad vi savner. Førhen tog vi også rå frosne leverpostej med og så bagte vi dem når vi kom hjem, men nu er vi begyndt at lave leverpostej selv.

Nødder og lign. køber vi også online hos en familievirksomhed i nærheden af Dresden, som leverer nogle virkelig lækre økologiske produkter.

Andre indlæg i indkøbsvaner-serien kan findes her: Indkøbsvaner.

0
kommentarer

aug 26

Indkøbsvaner – kød…

Næste afsnit i vores indkøbsvaner er kødet.

Økologisk fjerkræ køber vi hos et par lokale producenter den ene ligger 10-15km herfra og den anden, som var den første gårdbutik vi fandt hernede, ligger omkring 40 km herfra. Sidstnævnte har også noget virkelig lækkert æblemost som de selv presser 😉

Svinekød køber vi også lokalt fra en familiedrevet gård med frilandsgrise, som ligger 50-55km herfra.

Sidst men ikke mindst, vores oksekød, som igen er lokalt og fra en familiedrevet virksomhed på den anden side af München. De dyrker selv foderet til deres dyr, som går i fine åbne stalde.

Vi er på mailingliste hos et par andre steder med økologisk kød, men det er tit udsolgt, selvom vi reagerer hurtigt når mailen kommer. Økologisk kød er ikke så nemt at finde, men til gengæld er der mange gårde med frilandskød, som jeg synes er det bedste alternativ, når man ikke kan få økologi.

Vi handler kød et par gange om året fra de forskellige steder, men faktisk spiser vi ikke så meget kød som vi har gjort. Når vi køber ribeye, en kotelet eller lign. stykker kød, får vi dem skåret lidt tykkere end normalt og så griller vi et enkelt stykke, skærer det ud i skiver og deler. Kødet er også mere saftigt på grillen, når det er et tykkere stykke og vi skærer ned på kødforbruget, men synes ikke at det er for lidt

Nogle udskæringer som brisket, flanksteak, ossobucco o.s.v. rækker til flere omgange og tit har vi kødrester til fryseren, f.eks. når vi laver en brisket, som vi så bruger i fladbrød, på pizza, i tærter og lign. retter og sådan et stykke kød rækker virkelig langt.

Andre indlæg i indkøbsvaner-serien kan findes her: Indkøbsvaner.

0
kommentarer

aug 24

Indkøbsvaner – frugt og grønt…

Frugt og grønt – vi køber størstedelen hos den lokale gårdbutik, som ligger 7 km herfra og om sommeren køber vi også frugt og bær ved de forskellige frugt- og bæravlere der står rundt omkring ved markerne.

En gang om ugen køber vi frugt og grønt efter vores madplan og vi får for det meste brugt alt hvad der er købt ind og skulle der være noget i overskud  sidst på madplanen, tager vi som regel en restedag enten til aften eller til frokost, hvor vi så får brugt de ting der ligger tilbage i grøntsagsskuffen.

Vi prøver generelt at undgå madspild, for når man bruger penge på gode råvarer, er det da ærgerligt hvis de ender i skraldespanden, men det gælder nu for alle varer – de skal bruges og ikke i skraldespanden.

Første afsnit af indlæg om vores indkøbsvaner kan ses her: Indkøbsvaner.

2
kommentarer

aug 21

Indkøbsvaner – specielvarer…

Vi synes ikke vores indkøbsvaner er så usædvanlige, for det er bare normalt for os, men da vi får mange bemærkninger, både gode og dårlige, omkring vores madvaner og indkøb, så tænkte jeg, at jeg ville lave lidt indlæg om vores indkøb og da vi handlede specielvarer igår, vil jeg starte med det 😉

Vi køber helst lokalt og de fleste af de råvarer vi køber kommer fra lokalområdet og ligger i en omkreds af 50 km fra vores hjem. Så er der selvfølgelig de varer som ikke produceres her i regionen, men der prøver vi at holde os til varer produceret i europa – ikke fordi vi er hellige omkring klima, men fordi vi synes, at man ligeså godt kan handle på egen klodehalvdel når det er muligt 😉

Vi mener nemlig ikke, at det er realistisk at redde klimaet med, at alle stopper med at spise kød (- der er dog ikke nogen der er døde af en kødfri dag), bytter bilen ud med en på el og dropper charterferien, men vi tror til gengæld på, at vi alle kan gøre noget og der har vi så valgt at mindske brugen af råvarer fra den anden side af verden, der skal flyves hertil….

– og nu siger jeg ikke at vi aldrig spiser en avocado eller mango fra et eller andet eksotisk sted, men man kan vælge at begrænse brugen af de varer…

Nå, nu til de der specielvarer, som var på dagsordnen i dag. De varer som er en luksus og som vi ikke køber hver dag 😉

FrischeParadies i München er stedet hvis man er glad for mad og især hvis man er glad for god mad! De har alt hvad hjertet kan begære af lækre kvalitetsvarer som frisk fisk, iberico kød og andet speciel kød, oste fra hele verden, superfrisk grønt og frugt, kvalitetskaffe, Valrhone og Callebaut chokolade, Mill&Mortar krydderier, en delikatesse med blandt andet friskskåret parma og så har de alt det andet specielle, som man ikke finder i de almindelige dagligvarebutikker. Vi handler der ikke så tit og de varer vi køber der rækker langt, da vi deler det op og kommer i fryseren, så vi kan tage op efter behov, fremfor at bruge benzin på at køre derind og handle tingene hver uge.

Jeg er ikke så god til at spise fisk, men det er vi begyndt at lave om på og nu skal jeg lære at spise fisk – eller jeg skal lære at spise andet end rødspættefileter, rejer, dåsetun og røget laks! Vi har haft købt lidt fisk i vores almindelig dagligvarebutik, men udvalget er ikke stort og kvaliteten er ikke altid noget at råbe hurra for, så nu har vi lavet en plan om at køre ind til München hver anden måned og tanke op på frisk fisk og fryse det, for hvis det bliver spist i løbet af kort tid, så er det stadig bedre kvalitet end det vi kan købe fra frost og udvalget er noget bedre.

Når vi kører i FrischerParadies, køber vi mest de ting vi ikke lige kan finde andre steder f.eks. ost, som Gruyere, manchego, gedeost og bøffelmozzarella, chorizo af sortfodsvin, chips, for de har nogle specielle håndlavede chips med citron og rosa peber, som er vildt gode, vanille paste, speciel vin, callebaut chokolade, friske fisk og grønlandsrejer, altså de der luksusvarer, som man ikke får hver dag.

Nogle gange bliver der også købt lidt grønt og bær, fordi de har et lækkert udvalg og det er tit lokale produkter, men ellers køber vi vores frugt og grønt i den lokale gårdbutik og det vil jeg fortælle om en anden gang 😉

0
kommentarer