Salsiccia pølser og clafoutis

Vi har været på loppemarked i Regensburg idag, så grillmenuen skulle være noget simpelt…

Det blev til et par italienske salsiccia pølser fra den lokale Edeka slagter.

Serveres med de sidste rester af vores rebildsalat. Mmmm, lækre pøllemænner 😉

Til dessert rørte konen dej til en clafoutis.

Tilsat nogle friske hindbær og blåbær, som var vendt i citronsaft og cointreau.

Ja, selvfølgelig kom den på grillen 😉

Mmmm, ny favorit kage 🙂

Endnu en omgang spyd og pølser – Ferie i Italien…

Så er det tid til endnu en omgang spyd og nogle nye pølser, som vi ikke har set før – så de skulle da prøves 🙂

Men først steges nogle kartofler på wok’en… når de har fået lidt stegeskorpe tilsættes en spsk pesto og får et par minutter mere i wok’en.

De nye pølser vi fandt, var viklet ind i et dejligt tykt lag bacon – hold da op de var gode 🙂

Endnu en omgang italienske spyd – Ferie i Italien…

Det har regnet hele natten og vejrudsigten har truet med heldagsregn, så der er ikke planlagt det helt store på grillfronten idag.

Men da der alligevel er lidt opklarring i sigte, snupper vi et par italienske spyd med pølse, kylling og lidt grønt med hjem fra vores tur i Il Leone centeret.

Der spreder sig en himmelsk duft på pladsen 🙂

Serveres med pastasalat med friske asparges og sukkerærter, rørt med lidt olie med citronsmag og et frisk focaccia brød med tomat. Mmmm, det er go’ mam!

Italienske spyd ved gardasøen – Ferie i Italien…

Så står den på en uges afslapning ved gardasøen.

Vi starter med at køre i det lokale supermarked for at finde noget der kan grilles. Det blev til et par spyd med svinekød, bacon, grønsager og italienske pølser – namnam! Der kom også et par italienske pølser på til sidst, men det var blevet for mørkt til at tage et billede af dem 🙁

Mens manden passer grillen, laver konen en caprese salat som tilbehør. Vi fandt også lige en lokal Bardolino vin som nydes til maden. Namnam!!!