web analytics

Østrig 2024…

Vi har benyttet os af en helligdag og vi er taget på forlænget weekend i Østrig og som altid er vi i St. Peter am Kammersberg.

Smukke Etrachsee hvor vi har været flere gange.

Sölkpass skal man også altid lige op og besøge.

Vi fandt Klippesvaler ved den lokale kirke – et nyt kryds på fuglelisten for os ;-)

Ellers er weekend bare gået med hygge og god mad, som kan ses på En grillkyllings dagbog

Vi har lavet Brasede kartofler med pølser og spejlæg, Røget laks, toast, risotto og æblecrumble. Vi har så meget glæde af alle vores rejsegrill og der er snart ikke det vi ikke kan lave på farten ;-)

Grill på Agger tange…

Dagens tur gik til Agger tange. Vejret var ikke rigtig med os, så der var ikke så meget held med fotografien.

Til aften holdt vi ind og grillede pølser fra Slagter Munch i Skagen, som vi havde købt da vi var deroppe.

Mads ryddede op…

… og imens vaskede jeg op :-P

Campingcenter og grillhygge…

Vi har været på tur sammen med Steffi og Florian til Bayern største campingcenter med tilhørende Mega store ;-) Man kan altid få en dag til at gå med at kigge campere og udendørsgrej :-D

Vi blev enige om at grille til aften, så vi kørte hver til sit og hentede det vi skulle bruge og mødtes ved Pullinger weiher ved aftenstid, hvor Helmut også tilsluttede sig selskabet og vi havde en virkelig hyggelig aften – I kan finde mere om maden hos Grillkyllingen ;-)

Aftenstemning ved Ammersee…

Vi er kørt til Ammersee sammen med Florian og Steffi.

Vi startede med at grille burgere og det kan I se mere om hos Grillkyllingen.

Planen var at vi skulle fotografere solnedgang ved søen og senere mælkevejen ved Raisting, men det blev ikke helt som vi havde planlagt.

Skyer gjorde at vi ikke fik den flotte solnedgang som vi troede og ved Raisting var der SpaceKino, så vi måtte finde et andet sted og da vi endelig fandt et sted kom der skyer ind over og vi kunne overhovedet ikke se mælkevejen – så sluttede vi også lige af med regn, som gik over i uvejr da vi kørte hjemad. På trods af udfordringer havde vi en skøn aften :-)

Så gik der lidt tid igen…

Vi skal helt tilbage til november 2018 for at se mig aktiv herinde – det blev en lang pause, men lysten til at dele forsvandt og kameraet samlede støv…

Hvad er der så sket her i 2019 ;-)

Påsken brugte vi på en lille get-away til Alsace. Ren hygge, afslapning, god mad og vin…

I maj havde vi vores uge i Italien og den blev også brugt til afslapning, hygge, god mad og vin :-P

Der var dog lige det tvist i år, at vi havde indbrud i vores mobilhome dagen før afrejse. Vi fik stjålet alt vores fotoudstyr, min taske, et par fingerringe, ladere, usb-stik og nogle andre småting :-(

I pinsen tog vi, sammen med en kammerat, et smut til smukke Østrig, hvor vi fik gået nogle gode ture, spist god mad og hyggede :-)

Jeg har vist mest brugt det nye år på at reflektere, samle nyt energi og på at komme tilbage til min normale hverdag efter flere års kamp mod den skide depression! Det går heldigvis bedre nu og jeg skal nok komme tilbage til et mere normalt liv, hvad normalt så end er :-)

Grill er det ikke blevet så meget til… Jeg har været lidt flad for energi og vejret har været varmt…

Efter Italien er jeg ved at have fået fotogrejet på plads igen…

Mine ting, min taske og smykker, kan ikke erstattes da ingen af dem er på markedet mere, så jeg valgte at smide forsikringspengene efter fotogrejet i stedet.

Jeg valgte at “arve” Mads’ Olympus OM-D E-M10, som er magen til den jeg fik stjålet og han bruger det ikke mere, efter han har skiftet sit udstyr til Leica, som forresten også blev stjålet, men han fik heldigvis fuld erstatning da alt hans udstyr kun var 5 måneder gammelt. Jeg sparede så pengene på et nyt kamerahus og kunne i stedet smide lidt mere efter nogle gode Pro objektiver, som jeg var så usandsynlig heldig at finde i nærmest ny stand på eBay – den ene er der endda stadig garanti på ;-)

Vi har fået opgraderet kontorhjørnet med en (igen brugt) iMac, så jeg har noget lidt større end min 12″ bærbar at sidde med – den bliver en tand for lille når man skal arbejde med billeder…

Jeg har lavet livsnyderværelse, hvor der både er plads til Mads, mit strik og fælleshygge :-P

Nu håber jeg at jeg kan komme lidt igang med at dele lidt blandet landhandel om mit liv herinde igen og forhåbentlig går der ikke 9 måneder før I ser mig igen :-D

Tilbage til Kammersberg…

Vi har valgt at benytte os af helligdagen og smutte på en forlænget weekend og vi er taget tilbage til St. Peter am Kammersberg.

Vandreskoene er blevet fundet frem fra gemmerne…

Vi bor i de smukkeste omgivelser midt i alperne, som vi plejer…

Vejrudsigten for weekenden er ikke lovende, så vi stod tidligt op og kom afsted inden regnen meldte sig om eftermiddagen..

Vi startede torsdagen med at tage en tur op til smukke Etrachsee og vi nåede lige en omgang omkring søen inden regnen kom…

Fredag ville vi køre en tur op og gense Ruin Steinschloß, som vi vandrede op til i 2013, men vi måtte opgive, for vejen op var simpelthen for smal til at vi turde at vove os ud på den tur i vores bil, så vi nød udsigten og stoppede på vejen ned for at nyde de blomsterfyldte marker og besøge en lille kirkegård…

Vejret var helt fornuftigt og selvom der kom nogle byger om eftermiddagen stoppede de igen så vi kunne nyde solen om aftenen, før regnen vendte tilbage om natten…

Lørdag tog vi op til Furtner Teich og gik en tur. Der er en skøn lille rute rundt om søen. Området er privat og der er nogle regler der skal overholdes for at beskytte dyrelivet og de private grunde som man færdes på. Det er en smuk tur og man møder en masse dyreliv og blomster…

Weekenden har selvfølgelig også budt på grillmad og lørdag sluttede vi af med laks og rejer…

Gensynet med St. Peter var skønt efter 4 år og vi skal helt sikkert til at bruge vores weekender mere til at komme ud igen og se alle de smukke steder vi er omgivet af :-)