web analytics

Turen går til Schwarzwald…

Vi er tog en tur til Schwarzwald fra torsdag til lørdag. Vi har længe snakket om at besøge den smukke bjergkæde mod vest..

Vi har booked os ind på Berghotel Mummelsee og vi ankom hele 2 timer senere end planlagt p.g.a. kø på A8. Så da vi gik i seng, var vi meget spændte på at vågne op fredag og se udsigten..

Den var så nærmest ikke eksisterende, så meget tåget lå der på toppen af bjerget hele fredag formiddag..

Efter morgenmaden ville vi gå en tur rundt om Mummelsee, men fordi der lå is på stierne måtte vi vende om halvvejs rundt om søen og gå samme vej tilbage til hotellet igen.

Ifølge legenden bor der en Nixe i søen, som er et overnaturligt væsen der bor i floder og søer. Nixen ved Mummelse er kvindelig og kan ses i form af en fin havfrue der sidder ned i den ene ende af søen.

Smukt er der bestemt ved Mummelsee.

Hotellet ligger på toppen af bjerget Hornisgrinde og der er ikke lige nogle muligheder for at handle andet end i restauranten, så vi valgte at køre ned til en af de nærmeste byer for at forsyne os med lidt drikkevarer og lignende. Der var den smukkeste udsigt hele vejen ned ad Schwarzwaldhochstrasse og som vi kom ned blev husene mere i fransk stil.

Vi fik handlet og når vi nu var så tæt på Frankrig, kunne vi da lige så godt køre et smut dertil. Jeg havde godt nok ikke pas med, men Mads mente ikke det var så slem, bare jeg havde mit kørekort. Hmm det havde jeg så heller ikke, for det hele lå på hotellet og jeg havde bare min mobil og mit kamera med, da meningen jo var, at vi bare lige skulle gå en tur omkring søen ved hotellet :-D

Nå men vi overlevede vores lille landesidespring og vi fik set Rhinen og sluserne ved Gambsheim.

På vejen tilbage til hotellet gjorde vi holdt i byen Sasbachwalden, hvor den største indtægtkilde, udover turistmen, er vinproduktion. Vi fandt vej til Alde Gott Winzer og jeg fik smagt på lidt forskellige vine og valgte to hvidvine som kom med hjem. Jeg er ellers ikke til hvidvin, men lige de to her var virkelig gode. Lækker, sød og frugtig, som nok skal gøre sig godt på en varm sommerdag på altanen :-)

Turen gik op ad bjerget igen og der skal jeg da lige love for at der var blevet vinter. Nogle måtte give op og vende om, mens vi sneglede os de sidste 800 meter op til hotellet. Jeg tror godt vi kan regne med at der skal nye vinterdæk til i næste sæson :-P

En halv time senere var der blå himmel..

Vores 10 års bryllupsdag blev fejret på værelset med benene oppe, flammkuchen til aften og så hyggede vi med en lokal schwarzwälder gin i glasset, ulden strik på pindene og en film på Pro7 ;-)

Lørdag var hjemrejsedag og der var det smukkeste vejr, selvfølgelig.

Da vi skulle checke ud fik vi en kort til et gratis holzofenbrot som de er kendt for på hotellet…

Helt derovre på toppen ligge hotellet.

Vi kørte ned ad Hornisgrinde i det smukkeste solskinsvejr omgivet af et flot lag sne. Det er bestemt ikke vores sidste tur til Schwarzwald og næste gang bliver det med vandreskoene, for der er godt nok smukt og området har så mange flotte vandreruter.

Der er flere billeder i feriegalleriet

Favorit restauranten…

Vi får næsten altid take-out om onsdagen og en af vores favorit restauranter er bestemt italienske Via Vai i Freising..

Deres pizza er med tynd, sprød bund og der er lidt, men godt på toppen. Igår fik vi salat og bruschetta. Mads fik en Salata Gallo, som er med kylling i kokosfrakke og jeg fik en Salata Fiorentina, som er med kalkun og ristede champignons. Dertil havde vi bestilt bruschetta. Vi fik to salgs, en med parma og en med salami.

Salata Fiorentina og Bruschetta Parma.

Vi kunne sagten have delt sådan en gang bruschetta for der var 3 stk. til hver, plus de havde lavet en fejl i køkkenet og så syntes de, at vi lige så godt kunne få de 3 ekstra, som de havde lavet forkert, med hjem ;-)

Altid god mad og god service hos Via Vai.

En lørdag i køkkenet…

I aftes rørte jeg en hurtig dej imens Mads lavede juice til de næste par dage…

Her til morgen blev dejen omdannet til lækre, friskbagte valnøddeboller til morgenmaden :-)

Mads er taget til Finest Spirits Festival i München og efter hvad jeg kan se ud fra hans beskeder, så er jeg glad for at jeg overtalte ham til at tage en taxa ind til banegården :-P

Jeg fik eksperimenteret lidt med frokosten :-)

Pizzadej, chorizo og ost.

Lidt basilikumolie.

Nemt og hurtigt…

Pizzavafler med chorizo. Det kan godt anbefales ;-)

Det jødiske kvarter…

I dag har vi været i det jødiske kvarter. Vi har været der flere gange, men hver gang har der altid været enten lukket eller sort af mennesker, men i dag var der ikke så mange, så vi kom en tur igennem den gamle jødiske kirkegård…

Det jødiske kvarter... Det jødiske kvarter... Det jødiske kvarter... Det jødiske kvarter... Det jødiske kvarter...

Vi har været ret heldige med vejret på denne tur og så kan vi mærke, at det har været en fordel at være afsted på hverdage fremfor weekenderne, for der er ikke overrendt af mennesker her og det er vist første gang vi prøver det i Prag…

Det jødiske kvarter...

Det jødiske kvarter...

Det jødiske kvarter...

Frokosten, som også blev til aftensmaden, indtog vi på James Dean. Manden fik en cheeseburger og jeg valgte en club sandwich og jeg skal da lige love for at vi fik noget for pengene. Hold så op min club sandwich var stor og jeg måtte da også give fortabt og acceptere at den vandt over mig :-P

Vi kom af med 636 czk (175 dkk), så igen er det rigtigt lækkert mad til en overskuelig pris :-)

James Dean Prague
V Kolkovně 922/1
110 00  Prague

Mr. Hotdog…

Lige nede om hjørnet ligger Mr. Hotdog. Vi fik hottere der til frokost i forgårs og de var bare så gode, at vi blev nødt til at prøve noget mere derfra, så igår aftes imens jeg dækkede bord hentede manden lidt af hvert ;-)

Mr. Hotdog...

Chili Cheese Fries…

Mr. Hotdog...

En Coney Island Dog med bolognese, pickles og løg…

Mr. Hotdog... Mr. Hotdog...

Bacon Cheese Sliders…

Mr. Hotdog i Prag kan helt klart anbefales! Det er lækkert mad til billige penge. Vi kom af med 418 czk (115 dkk) for den her omgang.

Mr. Hotdog
Kamenická 24
Praha 7

Immersatt Street Food Market Freising…

I denne weekend er der Street Food marked i Freising og der skulle Hr. og Fru Madglad jo bare ind :-P

Sidste år var der sort af mennesker, men i år kneb det lidt da vejret ikke var det bedste. Ærgerligt når det har været solrigt og mega varmt hele ugen. Det var det samme forrige weekend. Der skulle der have været afholdt grillmesterskaber herinde, men de blev aflyst i sidste øjeblik p.g.a. regnen :-(

Immersatt Street Food Market Freising... Immersatt Street Food Market Freising... Immersatt Street Food Market Freising... Immersatt Street Food Market Freising... Immersatt Street Food Market Freising... Immersatt Street Food Market Freising...

Immersatt Street Food Market Freising... Immersatt Street Food Market Freising...

Immersatt Street Food Market Freising...

Immersatt Street Food Market Freising...

Der var masser af god mad at vælge imellem, der var sat skærme op, hvor der kørte EM og hvor hyggeligt er det lige at stå under en paraply og spise lækker pulled pork sandwich – det er da vildt hyggeligt og vi fik donuts med hjem til aftenkaffen ;-)

Jeg glæder mig allerede til næste års street food marked ;-)

Smuttur til Gardasøen…

Vi trængte til at komme lidt væk, så onsdag bookede vi en lækker udsigt ved Gardasøen fra fredag til mandag ;-)

Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen...

Weekenden stod på grill, hygge og ren afslapning…

Smuttur til Gardasøen...

Vi boede på Camping Eden hvor vi har været flere gange. Vi plejer at bo i mobilhome, men denne gang havde vi lejet et af deres Chalets, som er lidt ala et lille rækkehus med udsigt over søen…

Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen...

Lørdag er der marked i Salò, så der blev handlet ind til lækker frokost og til grillen om aftenen :-)

Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen...

Vejret var ikke det bedste dernede, men hvad gør det når man hygger sig ;-)

Smuttur til Gardasøen...

Lørdag aften da vi skulle i seng stødte jeg på denne fyr og da den var smidt ud så jeg endnu en stikke ud under klædeskabet, så alt blev tømt, rystet og rykket ind på det andet værelse, hvor der ikke var nogen møbler de kunne gemme sig under. Behøver jeg at sige at jeg ikke sov ret meget resten af weekenden og jeg skal helt sikket ikke bo i de huse mere!

Smuttur til Gardasøen... Smuttur til Gardasøen...

Der blev hygget igennem og det var lige hvad jeg trængte til ;-)

Der er flere billeder i Feriegalleriet