web analytics

Min weekend….

Min weekend blev brugt på lidt af hvert. Jeg fik vasket en maskine mørkt og jeg fik skiftet og vasket sengetøj og lavet en masse i køkkenet, imens Mads fik det nye fjernsyn hængt op og det gamle kom op i mit værelse.

I sidste uge købte vi nyt fjernsyn til stuen og da Mads ville hive den gamle ledningeskinne af væggen hev den alt med sig helt ind til det rå væg, så der var noget der skulle repareres inden det nye tv kunne komme helt på plads ;-)

Jeg startede lørdag med at tage en dej ud af køleskabet, som jeg havde rørt fredag aften. En ny opskrift jeg fandt på nettet skulle afprøves og de var virkelig gode. Da vi havde spist morgenmad kørte Mads ind til Freising efter et par ting og imens fik jeg skiftet sengetøj og vasket en maskine tøj..

Så skulle der sættes en bolognese over, for den skulle simre i mindst 3 timer :-)

Fredag havde jeg også rørt en dej til Franske Flutes fra Amo Den store bagebog…

De er tiden værd og de bøger fra Amo er virkelig gode…

Bolognesen, som helt sikkert skal på listen over de bedste, med masser af friskrevet parmesan over og serveret sammen med de friskbagte flutes :-)

Lørdag aften rørte jeg en ny dej til surdejsboller, så jeg kunne teste min surdej søndag morgen :-)

… min surdej, som jeg tog ud af fryseren, hvor den havde været i hi i flere år, men den ser ud til at have overlevet ;-)

Søndag eftermiddags fik vi lavet 4L blommemarmelade (opskriften er fra Den Grønne Syltebog, men jeg har fundet den lige her til jer) og nu er der lidt lækkert at komme på de mange boller der bliver bagt :-P

Jeg havde en helt skuffe i fryseren med blommer, som en af Mads kollegaer har haft med hjem til mig fra sin have i Ungarn, så nu er der da lidt mere plads i fryseren ;-)

Jeg håber I alle havde en god weekend – vores var i hvert fald produktiv :-D

Flûtes og pasta…

Jeg har rigtig fået brugt mit nye køkken ;-)

I sidste weekenden bagte jeg franske flûtes og vi lavede pasta…

Opskriften på flûtes er fra Amo’s Den store bagebog 2, men jeg har googlet og fundet opskriften her, hvis I skulle få lyst til at prøve. De kan virkelig anbefales.

Vi fik også indviet vores pastamaskine, som vi købte sidste år i Italien. Den har bare stået og ventet på det nye køkken ;-)

Hold nu op sådan en omgang hjemmegjort pasta er godt! Jeg var overrasket over hvor nemt det gik. Jeg havde fået opfattelsen af, at det var møgbesværligt at lave pasta, men det gik faktisk overraskende nemt, så det er bestemt ikke sidste gang vi gør det ;-)

Er du så færdig jeg elsker mit nye køkken :-D

Græsk Giouvetsi…

I forrige uge da vi var ude og handle faldt jeg over noget nyt og jeg elsker at finde noget nyt på hylderne. I pastaafdelingen havde de fået kritharaki, en slags græske nudler og de så tilpas spændende ud til at de måtte på madplanen ugen efter :-P

Der var en opskrift på Giouvetsi bagpå pakken og den tænkte jeg at ville være god at starte med, når man nu ikke helt vidste hvad man skulle stille op med de hersens kritharaki :-D

Græsk Giouvetsi... Græsk Giouvetsi...

Da vi skulle handle ind til ugens madplan og stod ved slagteren kunne jeg bare huske at der stod kalvekød bagpå pakken men ikke hvor meget og hvordan, så vi snuppede bare 500 g. hakket kalv – det skulle så ikke have været hakket og det var 1 kg :-P

Græsk Giouvetsi...

Den rigtig opskrift sagde bare kalvekød og retten skulle simre en time og bagefter igen i 20 minutter med kritharaki i, men da jeg havde købt hakket kød måtte jeg bare gøre det på min egen måde :-)

Græsk Giouvetsi... Græsk Giouvetsi...

Jeg brugte (og der var rigeligt til os to):

  • 500 g. hakket kalvekød
  • 1 løg
  • olivenolie
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1/2 l. vand
  • 250 g. kritharaki
  • salt og peber
  • revet ost

Jeg brunede løg og kød i en pande (eller en gryde, hvis man ikke har en pande med høj kant). Derefter kom jeg de hakkede tomater ved og rørte godt rundt, tilsatte vandet og lod det simre i 20-30 min. Så tilsatte jeg kritharaki’en, rørte rundt og lod det simre 20 min. med låg på.

Til sidst smagte jeg til med salt og peber og fordelte det hele i to ildfaste skåle (man kan bruge et ildfast fad), kom revet ost ovenpå og kom det i ovnen i 15-20 min. til osten var gylden.

Serveret med flutes til, men næste gang vil jeg nok servere det med en frisk græsk salat og flutes, så har vi til 2 dage…

Simpelt, men helt vildt godt ;-)

Bolognese…

Der har regnet det meste af dagen, så jeg har hygget i mit køkken, med god musik og simremad ;-)

Bolognese... Bolognese... Bolognese... Bolognese... Bolognese...

Sådan en gang bolognese bliver man aldrig træt af og jeg har opskriften lige her, hvis den skal stå og simre i den store stegegryde på komfuret og lige her, hvis den skal være nem og smides i ovnen, hvor den passer sig selv ;-)

Idag blev mælken byttet ud med en lille bøtte creme fraiche, for vi havde noget der skulle bruges og så kan man jo lige så godt komme det i ;-)

Bolognese i støbejernsgryden….

Jeg elsker min Le Creuset gryde og den bliver brugt jævnligt, eller nærmest hele vinteren igennem ;-)

I dag blev der lavet en omgang bolognese deri og det var super nemt, så for eftertiden ryger bolognesen i ovnen, i stedet for i min store stegegryde, der næsten ikke er til at løfte :-)

Bolognese i støbejernsgryden...

Jeg satte gryden i en kold ovn og stillede den på 150 grader og da ovnen var varm, tog jeg gryden ud og hældte lidt olie i bunden og derefter kom jeg alle ingredienserne direkte i gryden:

  • 1-2 løg (alt efter str.), hakkede.
  • 3 fed hvidløg, pressede.
  • 600g hakket oksekød, smulret med fingerne.
  • 3-4 gulerødder, skrællede og revne.
  • 1 ds hakkede tomater, evt. med chili ellers tilsættes lidt chili til retten.
  • 3-4 dl. rødvin.

 

Det hele blev rørt lidt rundt, låg på gryden, tilbage i ovnen og wupti så passer det bare sig selv de næste 3-4 timer.

Vi tog gryden ud efter en time og rørte lidt deri for at skille kødet ad, men ellers passer det sig selv. Man kan evt. lige holde øje med at væsken ikke forsvinder helt, så fylder man bare lidt rødvin eller vand på hvis det er tilfældet ;-)

Bolognese i støbejernsgryden... Bolognese i støbejernsgryden...

Mmmm, det er bare nemt aftensmad, på den total lækre måde :-)