web analytics

Italian Burger…

Der er burger på menuen og i dag er den italiensk ;-)

Briochebolle smurt med basilikumpesto, salat, en bøffelbøf, mozzarella, sprødt coppaskinke og tomat.

Til dessert var der brændte mandler og macademia, chokoladeovertrukne jordbær og -banan, som vi købte på vej hjem fra Echinger Stausee, hvor vi lige tog en aftentur. Der ligger en lille bod på vejen med frugter og nødder og den er lidt farlig, for den er nærmest altid åben :-P

Pizza på ægget…

Der er pizza på dagens menu – pizza med koldhævet bund og bagt på grillen.

Pizzasauce er hurtigt at lave og kræver få ingredienser. Se min opskrift her…

Vi lavede en med tomatsauce, ost, hakket oksekød og efter den var bagt kom der frisk salat og salatdressing ovenpå. Den anden var med tomatsauce. ost, mozzarella, tomat og ramsløgspesto.

De blev så gode og sprøde. De fik ca. 8 min. ved 300 grader i Ægget.

God gammeldags millionbøf…

I dag lavede jeg god gammeldags millionbøf og for første gang blev den (næsten) som min mors :-P

Jeg startede med at brune 3 (små) løg…

… kom 500g oksehak ved og brunede det godt, gav det et godt riv friskkværnet peber og et nip salt…

Hjemmelavet oksefond og lidt fløderest fra fryseren…

Efter kødet er brunet, kom jeg en dåse hakkede tomater ved…

… fyldte dåsen med vand og hældte ved, så fik jeg også det sidste tomat med ud…

Mit oksefond kom i og det simrede omkring 30 min….

Så kom jeg fløden ved (der var nok ca. 1 dl.) og kulør efter hvordan man lige vil have farven på sin millionbøf…

Serveret med kartofler og rødbeder – mums :-D

Siden sidst…

Nåmen den uge fløj jo afsted og jeg nåede slet ikke, at komme omkring bloggen, så her kommer en lille siden sidst ;-)

Jeg er startet på Straight Up af Susie Haumann…

Jeg har hygget med en god bog ;-)

Jeg kom til at gå igang med endnu et par Luffer :-)

Jeg har fået smagt min basilikumblomstsirup og den er godkendt :-)

Jeg har bagt biscotti til Mads

Jeg har fået ny værktøjstaske ;-)

Jeg har fået et par nye gryder og et fad….

Jeg har bagt grydebrød med surdej…

Vi har haft bryllupsdag og fik lækker ossobucco :-)

Kødet er fra Lophave Hereford ved Lønstrup og det er ikke sidste gang vi køber kød der…

Søndag eftermiddag blev vi pludselig chokoladesultne :-P

Jeg har fået lavet min lille bobletaske færdig :-)

Fredagspizza på grillen…

Vi har lavet pizza på grillen i dag.

Både pizzadej og tomatsauce havde vi i fryseren fra sidst vi lavede pizza, så i dag var det nemt og hurtig at bikse 2 pizza’er sammen ;-)

Min sauce (til 4 pizza’er) består af:

1 stk. skalotteløg
1 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater med oregano, eller frisk oregano, timian eller lign. (har man ikke friske kommes en spsk. tørret i)
2 spsk. balsamico
1/2 tsk. rørsukker
Olivenolie til stegning

Pil og hak skalotteløg og hvidløg, og steg dem let i olivenolie i en gryde, tilsaet tomat, balsamico og rørsukker og kog ved svag varme i 20 min.

Pizza.

Rul dejen ud. Først kommer vi tomatsauce på. Så en pose revet ost (Vi bruger en øko fra det lokale supermarked med 150g i).

Derefter kommes hakket kød på, rå i klatter. Her bruger vi et mix af svine- og oksekød, da det er økopakker med kun 300g i og det passer lige til 2 pizza’er

Vi slutter af med lidt bearnaisesauce og tørret timian.