Vi har en masse ting i bunden af fryseren som er lidt glemte, så vi har taget fat på at få tømt frysere og hylder, for at få ryddet lidt op i det hele…
Bagerst på melhylden fandt vi en bunke med melblandinger og dem må vi også hellere få brugt, så i dag lavede jeg et “Zwibbel de Nut”, som kunne passe godt til en reste-æggekage…
Det var hurtigt rørt sammen med tørgær, som der også er masser af på lageret.
Det blev helt godt 😉
Vores æggekage blev lavet af en halv pose broccoli, 3 små stykker chorizo, en pose revet røget ost, som kom i et ildfast fad og jeg rørte æg, en rest hytteost og en sjat mælk, som jeg hældte over og kom det i ovnen til massen var fast. En god måde at komme af med en masse rester på 🙂