Grillen synger på sidste vers

Ja, vi må jo nok begynde at se det i øjnene – grillsæsonen synger på sidste vers for os. Normalt er mottoet jo at “rigtige mænd griller hele året”, men vi må nok indse at forholdene på vores altan har sendt os til tælling – så snart det blæser bare en lille smule kan vi ikke få tændt op i grillen.

Idag er vejret dog med os, hvilket er meget heldigt da vi har planlagt efter godt vejr og købt en frisk kylling 😉

Der gøres klar til kylling og Kermit tændes op.

I dagens anledling har vi også købt majskolber og bio-kartofler.

Kyllingen fik ca. 1 time og et kvarter på rotisseriet. Forinden var den blevet smurt godt ind i Hot Mango Sauce fra Wilkin & Sons Ltd.

Desserten var en Creme Brulee fra det lokale Rewe supermarked 😉

Oksemørbrad

I denne weekende fejrer vi at vi har været sammen i 10 år. I går hyggede vi til Kultur & Shoppingnacht i München, så idag skal der laves go mam på grillen – og vejret er helt perfekt til grill på altanen.

I dagens anledning har vi indkøbt et par lækre oksemørbradbøffer.

Mmmmmm, det er svært at styre mundvandet… Rosa grillet oksemørbradbøffer med kartofler, bearnaisesauce og ærter. Velbekomme!

Provence koteletter endnu engang

I dag skal vi have de sidste 2 provence koteletter.

Vi har købt øko-majskolber på grøntmarkedet i Freising idag. De kommer under låget sammen med nogle rösti kartofler i en god halv time. Når de er ved at være færdige kommer koteletterne på risten – i dag uden låg – i et par minutter på hver side.

Så er der serveret. Hold da op de majskolber var lækre…

Provence koteletter

Vi gentager successen fra tidligere med et par hurtige provence koteletter fra Kaufland.

Kartoflerne får 20 minutter uder låget før koteletterne kommer på risten.

Kermit begynder at ryge “lidt”.

Hold da op… Provence marinaden brænder godt på de varme briketter 😉

Et par minutter på hver side og vi har et par lækre provence koteletter, serveret med kartofler, flütes og hvidløgssmør.

Rullesteg på snurrerundtstangen

I Kaufland fandt vi den anden dag en rullesteg af svinekød.

Den var godt krydret.

Stegen bliver monteret på rotisseriespydet.

Der er rift om pladsen i Kermit i dag, rullesteg, kartofler, brød og hollandaise sauce.

Der kommer lige en omgang muffins på eftervarmen.

Så er der serveret, velbekomme!

Uhmmm, og senere skal vi vist lige have en muffin – eller to 😉