Vi har været et smut i Edeka i Erding. Det er der sådan set ikke noget specielt ved, lige bortset fra at man kan købe Hot Mango Sauce fra Wilkin & Sons der 😉
I dag laver vi kyllingespyd. Egentlig var planen at de skulle marineres med chimichurri marinade, men vores persille var invaderet at myrer og andet kravl, så vi må finde en anden marinade…
Det bliver en ølmarinade fra den nye Weber bog “Så er det grilltid”.
Dog med det tvist at vi ruller spydene i ristede sesamfrø.
Kartofler, spyd, flutes og et par pøller er ved at være klar 😉
Så er der serveret. Mmmm!
Der skal også være lidt til den søde tand, så vi laver en chokolade kage på eftervarmen.
Så vi tænder op i grillen og smider en kylling på “dimsen”. Konen laver tilbehøret som består af små kartofler, lidt forskelligt peber, løg og hvidløg. Da vi nyder det gode vejr på altanen har konen åbnet en rosé vin som også kommer i sammen med kyllingen 😉
Mens kyllingen hygger sig under låget, bikses der også lidt dessert sammen.