Dansk oksekød…

Vi har flank steak på grillen, for første gang og det er da en fejl, for hold op det er lækkert kød.

4 minutter på hver side over kullene og så lod vi den hvile i 10 minutter på nogle friske rosmarinkviste inden vi skar den ud.

Kødet har vi haft med hjem fra vores juleferie i Danmark. Vi mødte Lophave Hereford en sommer på tirsdagsmarked i Blokhus, hvor vi købte nogle pølser og de var så gode, at vi måtte op i julen og købe lidt kød med hjem til grillen og ossobucco som vi fik i vinters 🙂

Lophave ligger ved Lønstrup i nordjylland og kvaliteten er i top. Vi ved at de er igang med at lave en fin gårdbutik og er ved at omlægge til Økologi, så er du i området omkring Lønstrup, så kig forbi – I vil ikke blive skuffet, det lover vi jer 🙂

Flank steak’en blev serveret med resten af kartoffelsalaten fra igår…

Käsekrainer – mine favoritter…

En af mine favoritpølser er käsekrainer. Jeg elsker ost og mener ikke man kan komme for meget ost på når det gælder pizza, toast o.s.v. 😀

Disse käsekrainere er lavet af oksekød og er fra den økologiske gårdbutik, Biohof Lenz, hvor vi samtidig blev skrevet på deres mailingliste og får besked for eftertiden når der slagtes så vi kan bestille direkte til afhentning på gården.

– og hvad er en pølse uden kold kartoffelsalat 😛

Denver Cut Steaks…

Solen skinner og der er blå himmel, så selvfølgelig skal der gang i grillen 🙂

Jeg lavede en nem salat af salathoved, ruccolaspirer, rød peber, bredbladet persille, cherrytomater og feta, alt sammen købt ved vores lokale økologiske gårdbutik og fandt et par hjemmebagte hvidløgsflutes i fryseren..

I påsken var vi på tur rundt til nogle forskellige gårdbutikker, bl.a. Lamplhof Hofmetzgerei som ligger lige på den anden side af München. Det er en familiedrevet gård og de er gode ved dyrene. De dyrker deres eget foder uden genteknik og tilsætningsstoffer. Deres stalde er åbne og lyse, med den flotteste udsigt over åbne marker. Dyrene går på frisk halm og får lov at vokse sig store i gode omgivelser – de er ikke økologiske, men noget nær ligeså godt i mine øjne 🙂

Vi købte et par lækre Denver cut steaks og det er første gang vi prøver dem. Vi købte dem fordi de havde den flotteste marmorering og det er heller ikke sidste gang vi prøver dem 🙂

Simpelt, men lækkert 😉