Favorit pizza

Mmmm, det er tid til en hjemmelavet pizza.

En stor kartoffel og et stort løg snittes i fine skiver på mandolinjernet.

En pizzabund smøres med chiliolie, kartoffel- og løgskiverne fordeles på pizzabunden.

Til sidst kommer der nogle små tomater og små mozzarella bolde på.

Mmmm! Inden pizza’en nydes får den lige et pift hjemmelavet kryddersalt – det giver lige prikken over i’et 😉

Klap en kylling!

Det er tid til et eksperiment, inspireret af Jamie Oliver’s parma kyllinge bryst som vi før har lavet.

Et par kyllingebryster bankes flade mellem to stykker madfilm.

Røget skinketern og lidt revet citronskal kommes på det bankede kyllingebryst.

Der kommer også lidt revet parmasanost hen over.

Og til sidst rulles de og lukkes med et spyd.

Så skal de bare hygge sig lidt under låget…

Serveres med bønner og et godt flutes til.

En lille oksesteg

Vi have en knap 5 kg oksefilet med hjem sidst vi var i Danmark. Den blev delt op i et par små stege som skulle bruges på grillen i løbet af denne grill sæson.

Idag laver konen en af hendes lækre kartoffelsalater som tilbehør.

Den lille steg har fået så det passer under låget…

Mums! Hertil nydes en af de Bardolino rødvine vi købte i Italien.

Svinemørbrad ala Pedersen

I aften står grill menuen på en af vores favoritter.

Indbagt, fyldt, svinemørbrad – mmmm 😉

Svinemørbraden skæres op og fyldes med hakkede røde peber, snittede forårsløg, frisk persille og bøffelmozzarella.

Mørbraden pakkes ind i parmaskinke.

Og til sidst pakkes hele herligheden ind i butterdej.

Imens grillen tændes, laver konen en græsk salat.

Ca. 40 minutter under låget og mørbraden er færdig.

Mmm, nemt hurtigt og superlækkert!

Fyldte hakkedrenge

Der er hakkedrenge på menuen idag. Og sådan nogle skal selvfølgelig laves på grillen!

De skal da også fyldes med et eller andet. Idag bliver det tynde skiver mozzarella og røget skinketern.

Mmmm, der breder sig hurtigt en herlig grillduft på altanen.

Bøffen anrettes i et pitabrød med et par salatblade og lidt ketchup.

Mums! Mere er der vist ikke at sige om den bøf…