I går havde vi bryllupsdag. Uldbryllup som 7års bryllupsdagen hedder ;-)
Jeg fik ikke noget uld, men derimod lækkert skind – en taske fra Liebeskind, som dog ikke var kommet i butikken, så jeg fik et gavekort til den og så håber vi at den kommer engang i næste uge ;-)
Jeg startede dagen med morgenmadshygge med mig selv…
Så fik jeg støvsuget og ryddet lidt op, og kunne begynde på lidt overraskelser, til manden kom hjem fra arbejde ;-)
Til frokost lavede jeg lidt hønsesalat, som var virkelig lækkert. Det var bare et par kyllingebryst kogt i hønsebouillon og pillet i stykker, som jeg sammen med ærter og frisk ananas, rørte sammen med en dressing af kvark, mayo, karry, friskkværnet salt og peber – den kan anbefales ;-)
Da manden kom hjem var der karbad og hygge klar, så kunne han ligge der imens jeg lavede mad ;-)
Menuen bestod af oksemedaljoner med hjemmelavede rösti, grønne bønner og whiskysauce :-)