web analytics

Der er gang i køkkenet igen…

Jeg har fundet min bageglæde igen og forleden startede jeg endnu en surdej, en lys en af slagsen. Jeg har jo hevet min gamle mørke surdej ud af fryseren og det bliver spædenden og se om den kan vækkes til live igen :-)

Igår indviede jeg så den nye surdej med et godt brød…

Jeg fandt en opskrift i Amo Den store bagebog på basis surdejsbrød som jeg startede ud med ;-)

Imens brødet hævede rørte jeg en Marcipankage, også fra en af Amo-bøgerne…

Kagen blev helt god. Saftigt med masser af smag, så den kan godt komme på programmet igen engang.

Brødet blev virkelig lækkert, lidt fladt, men sprødt og godt. Det bliver sjovt at lege lidt mere med surdej fra nu af :-)

Igår aftes rørte jeg dej til nogle små italienske brød fra bogen ‘Byens bedste brød og kager’ af Rikke Gryberg. Dejen skulle stå i køleskabet natten over, så det passede med at jeg kunne bage brødene idag…

De blev fine og passer perfekt til sandwich.

Jeg får næsten altid en sandwich til frokost, men jeg er ved at være træt af groft toastbrød, som er noget af det eneste anstændige brød, som jeg kan finde i supermarkedet her, så nu trænger jeg til at prøve noget nyt og disse små Italienere er første prøve på et sandwichbrød :-P

Juice…

Vi har købt en juicer. Længe har vi snakket om at få en juicer, men hver gang er det ligesom bare løbet ud i sandet, men nu har vi endelig købt en :-)

Vi undersøgte markedet og fandt frem til at en slow juicer fra Witt var den vi skulle have. Den er nemt at bruge og let at rengøre…

Denne juice er med ananas, æble og spinat. En anden af mine favoritter er med gulerod, æble og ingefær :-)

Smoothies…

Vi har hamstret øko bær og frugt i dag :-)

Det hele blev skyllet, skåret ud og puttet i poser i små portioner der passer til en smoothie. Nu er der til et stykke tid og det er nemt og hurtigt at lave en lækker smoothie når man får lyst :-)

Fredagspizza på grillen…

Vi har lavet pizza på grillen i dag.

Både pizzadej og tomatsauce havde vi i fryseren fra sidst vi lavede pizza, så i dag var det nemt og hurtig at bikse 2 pizza’er sammen ;-)

Min sauce (til 4 pizza’er) består af:

1 stk. skalotteløg
1 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater med oregano, eller frisk oregano, timian eller lign. (har man ikke friske kommes en spsk. tørret i)
2 spsk. balsamico
1/2 tsk. rørsukker
Olivenolie til stegning

Pil og hak skalotteløg og hvidløg, og steg dem let i olivenolie i en gryde, tilsaet tomat, balsamico og rørsukker og kog ved svag varme i 20 min.

Pizza.

Rul dejen ud. Først kommer vi tomatsauce på. Så en pose revet ost (Vi bruger en øko fra det lokale supermarked med 150g i).

Derefter kommes hakket kød på, rå i klatter. Her bruger vi et mix af svine- og oksekød, da det er økopakker med kun 300g i og det passer lige til 2 pizza’er

Vi slutter af med lidt bearnaisesauce og tørret timian.

Sommeren er kommet og den ser ud til at blive…

Vi har haft knap 30 grader i dag og pånær tirsdag, ser ugen ud til at blive helt god med 23-28 grader..

Så der har selvfølgelig også været gang igrillen i dag og vi fik lækker svinemørbrad med kartoffelsalat ;-)

Min kartoffelsalat består af (ca.):

  • 1 kg kartofler
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 1/4 agurk
  • 2,5 dl Quark
  • 1 dl Mayonaise
  • 1 stk stort løg
  • Salt & Peber efter smag
  • 1 skvat hvid balsamico

Kartoflerne skrælles, koges og køles af. Løget skrælles og hakkes, tomater og agurk deles i passende stykker. Quark og mayonaise røres sammen, der tilsættes et skvat hvid balsamico og smages til med salt & peber.. Når kartoflerne er kolde blandes de sammen med løg, agurk og quark blandingen… Pyntes med cherrytomater og purløg