web analytics

Tilbage til Kammersberg…

Vi har valgt at benytte os af helligdagen og smutte på en forlænget weekend og vi er taget tilbage til St. Peter am Kammersberg.

Vandreskoene er blevet fundet frem fra gemmerne…

Vi bor i de smukkeste omgivelser midt i alperne, som vi plejer…

Vejrudsigten for weekenden er ikke lovende, så vi stod tidligt op og kom afsted inden regnen meldte sig om eftermiddagen..

Vi startede torsdagen med at tage en tur op til smukke Etrachsee og vi nåede lige en omgang omkring søen inden regnen kom…

Fredag ville vi køre en tur op og gense Ruin Steinschloß, som vi vandrede op til i 2013, men vi måtte opgive, for vejen op var simpelthen for smal til at vi turde at vove os ud på den tur i vores bil, så vi nød udsigten og stoppede på vejen ned for at nyde de blomsterfyldte marker og besøge en lille kirkegård…

Vejret var helt fornuftigt og selvom der kom nogle byger om eftermiddagen stoppede de igen så vi kunne nyde solen om aftenen, før regnen vendte tilbage om natten…

Lørdag tog vi op til Furtner Teich og gik en tur. Der er en skøn lille rute rundt om søen. Området er privat og der er nogle regler der skal overholdes for at beskytte dyrelivet og de private grunde som man færdes på. Det er en smuk tur og man møder en masse dyreliv og blomster…

Weekenden har selvfølgelig også budt på grillmad og lørdag sluttede vi af med laks og rejer…

Gensynet med St. Peter var skønt efter 4 år og vi skal helt sikkert til at bruge vores weekender mere til at komme ud igen og se alle de smukke steder vi er omgivet af :-)

Vinmarker og solnedgang…

Endnu en solrig dag er gået og vi har nået en del i dag. Vi har været til marked i Lazise, set flotte  vinmarker, været i shoppecenter, kørt efter ost, hvor der var lukket og grillet en god italiensk pølse ;-)

Sikke en udsigt nedover markerne med bjergene i baggrunden…

Vi sluttede dagen af med at spæne ned og se solnedgang og okse op ad bakkerne tilbage igen for at nyde en gin på terrassen :-P

Fødselsdagsfejring…

Vi startede dagen med morgenmad på terrassen og bagefter kørte vi en tur ind til Lazise inden det blev for varmt…

Jeg elsker at vandre rundt i de små byer og opdage fine baggårde og andre gemte steder…

Vi fik købt lidt forskelligt olie, lidt friskskåret salami og en hjemmelavet pesto, så vi har til lidt frokost de næste par dage og vi sluttede af med en is :-P

Efter frokost satte vi kurs mod Verona, for at smage på lidt vin. Første stop var Speri som jeg havde læst skulle have nogle lækre vine og især økologisk vin. Vi endte med 3 forskellige, en økologisk ripasso, en Sant Urbano og en Amarone…

Næste stop var Zonin, som vi kender hjemmefra og som er en af vores favoritter, men der er vinmesse i Verona og derfor var deres vinshop lukket og det var lidt irriterende at de ikke informerede om det nogen steder for der er knap 1 t. kørsel derover og vi havde endda tjekket deres hjemmeside og facebookside inden vi tog afsted :-(

Italien 2018…

Vi er taget til Italien. Hele ugen kommer til at handle om hygge god mad og fantastiske vine :-P

Vi bor samme sted som i efteråret, for der er ikke så meget der er åbent her først på sæsonen, ligesom i efteråret hvor vi er her som de sidste… Faktisk bor vi i det mobilhome lige ved siden af det vi havde i efteråret og som vi ville have haft igen, for der var god plads i køkkenet, men der var noget galt med vandet i vognen, så vi måtte vælge en anden og tog bare den ved siden af, som koster det samme, men den er mindre og der er mindre plads at komme rundt på…

Vi er de eneste der er her, pånær nogle få lidt længere henne fra andre selskaber, men vi har god plads til bilen som breder sig over 3 pladser, fremfor at blive presset ind mellem to vogne :-D

Vi har ikke lavet så meget her de første dage, andet end at komme på plads og handle lidt ind. Da vi kom i lørdags var vi en time for tidlig på den og kørte ud og købte lidt vin, som i kan læse mere om på En Grillkyllinges Dagbog :-)

Grillen blev fyret op igår og vi fik kylling med en god salat og den ene af de vine vi købte lørdag…

Siden sidst…

Nåmen den uge fløj jo afsted og jeg nåede slet ikke, at komme omkring bloggen, så her kommer en lille siden sidst ;-)

Jeg er startet på Straight Up af Susie Haumann…

Jeg har hygget med en god bog ;-)

Jeg kom til at gå igang med endnu et par Luffer :-)

Jeg har fået smagt min basilikumblomstsirup og den er godkendt :-)

Jeg har bagt biscotti til Mads

Jeg har fået ny værktøjstaske ;-)

Jeg har fået et par nye gryder og et fad….

Jeg har bagt grydebrød med surdej…

Vi har haft bryllupsdag og fik lækker ossobucco :-)

Kødet er fra Lophave Hereford ved Lønstrup og det er ikke sidste gang vi køber kød der…

Søndag eftermiddag blev vi pludselig chokoladesultne :-P

Jeg har fået lavet min lille bobletaske færdig :-)

Smukke Lindau Insel…

Søndag fik vi morgenmad på værelset, for det er da et must når man har et værelse med sådan en udsigt :-)

Smukke Lindau Insel... Smukke Lindau Insel...

Efter morgenmaden og et bad forlod vi Hotel Birgsauer Hof og satte kurs mod Lindau, hvor vi faktisk havde booket en forlænget weekend i foråret, men måtte aflyse den p.g.a. vejret…

Vi kørte til Lindau Insel og parkerede, hvorefter vi gik ned til havnen hvor der er den smukkeste udsigt over Bodensee og de Schweiziske alper. Bodensee grænser op til både Tyskland, Østrig og Schweiz, så man kan faktisk med en kort køretur besøge alle 3 lande på en dag :-P

Smukke Lindau Insel... Smukke Lindau Insel... Smukke Lindau Insel... Smukke Lindau Insel...

Smukke Lindau Insel...

Smukke Lindau Insel... Smukke Lindau Insel...

Vi fandt en italiensk restaurant som havde et lille, men godt menukort og hvor al deres pasta var frisklavet samme dag :-)

Smukke Lindau Insel...

Smukke Lindau Insel... Smukke Lindau Insel... Smukke Lindau Insel...

Jeg forelskede mig total i denne smukke og charmerende by og vi blev hurtigt enige om at her skal vi bestemt ned på en forlænget weekend på et senere tidspunkt…

Smukke Lindau Insel...

På havnen købte vi en fin stegtegning af havnen og oppe i en af de små gader fandt vi en butik med mange lækre varer og vi skulle jo selvfølgelig have et par glas med hjem, de er skæve og smukke og så bliver lavet i Schwarzwald. Derudover købte vi en lokal Gin, kun en lille flaske for den store var udsolgt, som er blevet kåret til verdens bedste Gin i 2014. Det blev også til en kokosrom som bliver produceret i Østrig og smager fantastisk :-)

Smukke Lindau Insel...

Jeg fandt denne halskæde med småsten fra Bodensee og den kunne jeg da slet ikke stå for. Det er sådan en fin ide og et smukt minde, som man faktisk kan bruge og have glæde af i mange år frem ;-)

Der er flere billeder fra både hotellet, området omkring og turen til Lindau Insel i feriegalleriet

Weekend i de smukkeste omgivelser…

Jeg fik en besked fra manden fredag eftermiddag hvor der stod. “Jeg sad lige og kiggede på vejrudsigten. Der er fint vejr i Prag” :-D Jeg kunne så ikke lige overskue en by som Prag lige nu, så da han kom hjem fandt vi frem til et lille hotel i alperne i stedet for ;-)

Vi kørte hjemmefra lørdag formiddag og nød turen ned mod alperne…

Weekend i de smukkeste omgivelser...

Vi kørte til Oberstdorf som er Tysklands sydligste by. Hotellet var et fint og charmerende alpehotel og vores værelse var så godt som spritnyt. De er bygget til i april og der duftede af nyt træ endnu :-)

Weekend i de smukkeste omgivelser... Weekend i de smukkeste omgivelser... Weekend i de smukkeste omgivelser...

Udsigten fra altanen fejlede bestemt ikke noget :-)

Weekend i de smukkeste omgivelser...

Vi kom så sent at der ikke var noget servering på hotellet før aftensmaden, så vi tog den lille Biergarten ved siden af og man kan ikke være i alperne uden at få en schnitzel :-P

Weekend i de smukkeste omgivelser...

Området er et populært vandreområde og vi skal helst sikkert herned igen med vandrestøvlerne, altså lige så snart jeg får min vandreform tilbage, for de sidste år er det ikke blevet til meget, så lige nu er jeg bestemt ikke i stand til at vande ret meget – men det kommer, bare vent ;-)

Weekend i de smukkeste omgivelser...

Weekend i de smukkeste omgivelser... Weekend i de smukkeste omgivelser...

Weekend i de smukkeste omgivelser...

Vi gik en aftentur ved hotellet og så nød vi en flaske rødvin på altanen ;-)

Det var ikke det værste sted at nyde en weekend og jeg er glad for at jeg har en mand der lige ved hvad jeg trænger til når jeg trænger til det :-*