I går var vi til sølvbryllup hos konens søster, og vi fik rester med hjem…
Vi lavede en pizza med skinke og majs.
Der plukkes friske urter i haven.
Pizza nummer to er med kalkun, mozzarella og rød peber.
Tidligere idag var vi i Trægården Kaas for at købe en grillbog der var på tilbud og så fandt vi lidt pizza tilbehør til svigerfar 😉 Det blev til en pizzaplade og så fik vi en flise som “vareprøve” – den skulle dog lige saves over før den passede i grillen.
Uret har passeret midnat – det er tid til at tænde grillen.
Svigerfar har jo en skøn Weber Smokey Mountain og den bliver fyldt op med utændte briketter, mens en halv fyldt grillstarter tændes. De tændte briketter kommes ovenpå de utændte sammen med noget vådt hickory træ.
Ca. kl. 01.00 kommer der 3 store nakkekamstege på risten og jeg stiller uret til at ringe hver time for at holde øje med temperaturen.
I løbet af formiddagen laver konen og svigermor kanelsnegle, som arrangeres tæt i en springform. De “grilles” senere på eftervarmen.
Vores Pulled Pork serveres som lav-selv wraps.
Til dessert laver konen en frisk jordbær- blåbærtærte. Tærtebunden er smurt med blåbærsyltetøj og fyldt med en græsk yoghurt der er rørt med lidt vaniliesukker.
Lige over middag, knap 12 timer på risten, trækkes grisen.
Mmmm, det er simpelthen bare lækkert!!! Hmm, vi bliver nok nødt til at have sådan en Weber Smokey Mountain selv en gang 😉