Nem mad på Mads fødselsdag…

Mads har fødselsdag og vi skulle have haft steak med hjemmelavet whiskysauce, men så bestemte han sig for, at vi skulle på forlænget weekend i Alsace og så havde vi pludselig nogle ting der ikke kunne holde sig til vi kom hjem igen og måtte derfor ændre menuen 😉

Lækkert frisk bøffelmozzarella og heirloom-tomater fra FrischeParadies. Kyllingebryst med skind fra Freiländer biogeflügel, som fik en tur i airfryeren 🙂

Desserten blev hjemmelavet jordbær/rabarberkompot, knuste makroner og vaniljeyoghurt, toppet med hakkede hasselnødder og friske jordbær.

Lidt bliver det til…

Jaja, det er ikke hver dag jeg kommer herind. Der er næsten pinligt stille – for mange ting sker. Vi har lavet både risotto, karrysuppe, hønsekødsuppe og meget andet, men det kommer aldrig videre end til Insta.

Omkring midt i december blev vi begge ramt af Covid efter at have undgået det i nærheden af 3 år – der er stadig lidt hosten, hovedpine, ledsmerter og Mads kan stadig hverken lugte eller smage, så det er en smule irriterende nu! Nå, men p.g.a. sygdom havde vi noget kærnemælk som ikke blev brugt, da vi ikke lige havde overskuddet til de æbleskiver vi havde købt ind til, så nu har jeg bagt boller og muffins til fryseren af det i stedet. Der er en lille smule tilbage, så der kan nok lige blive til en omgang sandwichbrød i morgen, hvis energien er til det 🙂

Tærte med bladbede og bacon…

Tærter er noget af det bedste – de kan indholde alt mellem himmel og jord og så er de gode til at få udryddet rester 🙂

Vi har nogle poser med baconstykker, som vi har lavet ud af de skæve stykker der blev, da vi skar vores hjemmelavede bacon.

100g bacon blev stegt af på panden og så tilsatte jeg en revet zucchini, som vi havde til at ligge i grøntskuffen et stykke tid, snittede et bundt bladbeder og kom ved og sluttede af med en god omgang friskkværnet salt og peber.

Jeg smed det hele på en butterdej, som også havde ligget i fryseren et godt stykke tid.

6 æg, et kvat mælk, nogle osterester og igen friskkværnet salt og peber blev pisket sammen og hældt over grøntsagerne.

Omrking 35 minutter ved 200 grader og der var restetærte 😉