Kylling med ny lækker salat

Konen har fundet en ny frisk salat i e-bogen fra The Food Club som skal afprøves idag.

Solgul salat med majs.

Vi har været ude og gå vores “Dorf” runde idag, så det blev lidt sent før der blev tændt op i grillen…

Kyllingen er smurt med citronolie og krydret med salt og peber.

Den gule salat er bare et hit! Den kan varmt anbefales – nå ja kyllingen er jo altid lækker når den laves på rotisseriet 🙂

Marineret nakkekoteletter med kartofler

Vi nyder en stille helligdag i Bayern idag, så grillen skal selvfølgelig tændes 🙂

Konen har bikset er lækker salat sammen af:

  • hjertesalat
  • spinat
  • gulerod
  • avocado
  • gul- og rød peber
  • solsikkekerner
  • blåbær

Et par lækre marinerede nakkekoteletter fra slagteren i Edeka og et kartoffeleksperiment:

  • kogte kartofler, skåret i passende stykker og kommet i et ildfast fad,
  • basilikumolie er kommet over og de er krydret med:
  • friskrevet parmigiano
  • 2 tørrede chilier, hakket
  • basilikumsalt fra Blokhus Salt

Mmmmm, saftig, hot og delikat 🙂

Et par rib eye steaks under låget

Vi fandt nogle friske majskolber i Edeka, så de kom med i kurven til aftenens tilbehør 🙂

Majskolberne hygger sig en god halv times tid alene under låget, før vores steaks grilles.

Ud over majskolberne, laves en hurtig tabbouleh som tilbehør. Tabbouleh’en var en pose vi havde købt engang og den skal bare have lidt kogende vand og så trække i ca. 10min.

Kyllingelår i smokeren

Det er tid til et eksperiment idag.

Kyllingelår ala min egen 2-1-1 metode. Først 2 timer under låget med røg.

Derefter 1 time hvor de er pakket ind i staniol.

Til sidst en time med lidt mere røg og godt smurt i BBQ sauce.

De er så møre at de falder fra hinanden 🙂

Serveres med en hjemmelavet mangosalsa. Muuuums, det er godt!

Granatæblemarineret kylling

Vi har fået en bog om røgning – meget passende til mandens nye Weber Smokey Mountain.

Idag har vi dog ikke tid til at tænde op i WSM’en, men opskriften på granatæblemarineret kylling måtte bare prøves.

konen forbereder marinaden over middag.

Og kommer den marinerede kylling på køl i godt 4 timer.

Da manden kom hjem fra arbejde, gjorde vi kyllingen klar.

og “monteres” på rotisseriet.

En god time under låget og vores kylling dufter himmelsk 🙂

Serveres med rebildsalat, inspireret af en salat vi engang har fået hos Slagter Munk i Skagen.

Til salaten bruges følgende:

  • ½ hvidkål, eller spidskål
  • 2-3 porer
  • 1 ds. ananas
  • 2-3 æbler
  • 200 g. rosiner

Hvidkålen og porrer snittes fint, æbler og ananas skæres i tern.

Til dressingen bruger vi:

  • 2 dl. mayonaise
  • 6 dl. creme fraiche
  • ½ tsk. sukker
  • 1 dl. ananasvæde

Mayonaise og creme fraiche røres sammen og smages til med sukker og ananasvæde. Hvidkål, porrer, ananas, æbler og rosiner blandes i dressingen og smages til. Stilles køligt indtil servering.

Der bliver en kæmpe portion ud af opskriften, så den kan med fordel halveres 😉