Nu begynder vejret endelig at vise tegn på sommer igen…
Så der bliver taget en hurtig beslutning om at grille “et eller andet” til aften. I Rewe fandt jeg nogle marinerede oksesteaks og et par færdig lavede salater.
Vi havde et par bagels til at ligge, så de kunne jo passende smides på grillen også.
Men først skal der laves salat. Vi hører ofte om granatæbler, så idag skal vi have granatæbler i vores salat. Folk siger at de skal bare skæres over og så kan man banke kernerne ud af dem – det var altså ikke helt sådan liiige til…
Nu til eksperimentet. Vi vil lave indbagt, fyldt svinemørbrad. Vi starter med at “flække” svinemørbraden for at gøre plads til en masse godt fyld:
En stor håndfuld bredbladet persille
En halv hakket snackpeber
Forårsløg
1 mozzarella bold
Salt og peber
Herefter pakkes mørbraden ind i seranoskinke.
Og til sidst pakkes hele herligheden ind i butterdej.
I mellemtiden er salaten klar.
Og efter 25 minutter under låget er den indbagte, fyldte mørbrad klar.
Hold da op den blev lækker!
Meeeeen, der skulle lige et par friskbagte vafler med is til at ligge den sidste bund 😉
Vi har været på besøg hos Ole & Natalie idag. Vi har spist god mad hele dagen, så til aften står den på en hurtig griller.
Der kommer 4 stk entrecote steaks på risten. Mens de får et par minutter på hver side, går konen på rov i svigerfars køkkenhave for at lave en blandet salat.
Til dessert laver vi en frossen yoghurt med jordbær og friske perbermynteblade.
Mmmm, den ismaskine er en af de bedste gaver jeg længe har fået 😉