Uhmmm, idag skal der en klassiker på grillen, nemlig sennepsmarineret svinemørbrad.
Marinaden består af:
1 spsk dijonsennep
1 tsk honning
1 tsk limesaft
1 1/2 spsk ketchup
friskkværnet peber
Hele herligheden kommes i en frysepose sammen med svinemørbrad’en og stilles i køleskabet i et par timer – gerne længere.
Når stegen er klar til grillen, pakkes den ind i seranoskinke. Den skal have en god halv times tid under låget.
Svinemørbrad’en serveres med salat, som idag var med æbler, pærer, ananas, squash og ostetern (konen fik salatost med provence krydderi og manden fik mozzarella).
Så er det tid til nye opskrifter under låget. Vi faldt for et stykke tid siden over en opskrift på Moink Balls inde på weberklubben.dk og vi var enige om at dem skulle vi bare prøve.
Det hele blandes sammen til en fars, som rulles til boller der derefter pakkes ind i bacon.
Som tilbehør laver vi mozzarella tomater og rösti kartofler.
Tomaten udhules og indholdet kommes i en skål, mens “stilken” smides væk. Herefter blandes det med en god håndfuld hakket basilikum, 2 fed presset hvidløg, 1/2 hakket løg, 1spsk ketchup og 1 spsk hvid balsamico. Til slut bruges en halv mozzarella bold som låg. Inspirationen til tomaterne er fundet på grillguru.dk.
Så er alle de gode sager klar til grillen.
Når bacon’en har sat sig (efter ca. 10min), smøres kuglerne med en omgang af BBQ saucen. Efter 10min smøres de nok engang på den anden side.
I dag står den på en spansk inspireret ret med rejer… Gambas al pil pil. Retten faktisk er såre simpel; rejer stegt i olie med tørrede chiliflager og hvidløg. Vores udgave er lidt anderledes, da vi har brugt chiliolie i stedet for tørrede chiliflager.
Først pilles nogle store rejer – og husk at få tarmen med 😀
Rejerne kommer under låget sammen med et økologisk solsikkekerneflütes. Rejerne skal kun have 8-10min under låget, hvorefter de får en flot rød farve.
Gambas al pil pil serveret med øko flütes og hvidløgssmør.
Juhuuu, der er et lille ophold i regnen idag – så vi skynder os at gøre klar til at grille…
Ved middagstid blandes der en cognac marinade til oksestegen, som får lov at ligge på køl i nogle timer.
Ved aftenstid tænder vi op i Kermit.
Tilbehøret i dag består af fløde fritter. Vi har ikke fundet frosne kartofler i skiver hernede, så derfor prøver vi med fritter – de smager vel af det samme???
Opskriften er ret simpel (og på øjemål):
en pose fritter (600g)
ca. 1/2l fløde
løgpulver
hvidløgssalt
revet muskatnød
Efter en god time under låg dufter der himmelsk på altanen!
I går aftes kogte konen kartofler til kartoffelsalat, som idag skal nydes med fyldte schnitzler.
Mens briketterne tændes, arbejdes der på højtryk i køkkenet.
Et par schnitzler får et par på godaw’en.
Når de er godt flade, puttes et par skiver røget landskinke på. På halvdelen kommer der tynde skiver salatost på, med forårsløg og revet citronskal ovenpå. Herefter “klappes” de sammen og kommer under låget på indirekte varme i en lille halv time.
Serveres med konens lækre kartoffelsalat, velbekomme!
Endnu en gang er det tid til noget nyt under låget. I dag skal der nemlig laves pizza, kartoffelpizza…
Da vi har glemt at købe gær bliver dages pizza lavet på en færdig pizzabund. Bunden smøres med olie og presset hvidløg, kartoflerne snittes i meget tynde skiver og puttes ovenpå. Til sidst frisk groft hakket basilikum, et skvat olie, salt og peber.
Hertil laves en tomatsalat af røde og gule cherrytomater, basilikum, forårsløg, små basilikum mozzarella’er. Lidt olie, akaziahonning, balsamicocreme, salt og friskkværnet peber udgør dressingen.
Vores nye pizzasten bliver indviet.
Efter knap 40 min er pizza’en helt perfekt.
Så er der serveret. Det var simpelthen den lækreste pizza menu med salat vi længe har nydt… Mmmmm, det kan anbefales!!!