En lille en på eftervarmen.

Mmmmmmm! Nye økologiske kartofler!

Kartoflerne skubbes godt og koges i ca 10 min, derefter kommes de på en bageplade med bagepapir, der hældes lidt olie over og de drysses med salt, peber og friske timian kviste – de puttes i ovnen ved 200 grader i ca 25-30 min eller indtil de er gyldne og møre.

Under låget ligger de cognacmarinerede oksesteaks og spreder den skønneste duft på altanen 😉

Nye kartofler med tzatziki…

Serveret til lækre cognacmarinerede oksesteaks..

Til dessert: chokoladekage på eftervarmen 😉

Serveret med vaniljecreme og friske jordbær! Mums siger jeg bare 😉

Hawaii koteletter

Idag står grill-menuen på hawaii koteletter med kartoffelsalat. Inspiration til opskriften har vi fundet her.

Først tændes der op i Cobb’en.

Mens vi venter kan man jo passende lige snuppe en snack 😉

Når kullene er klar, puttes koteletterne på.

Mens koteletterne hygger sig under låget, finder vi “hawaii style” tilbehøret frem: ananasringe og gouda toast ost.

Når koteletterne er gennemstegte puttes der en ananasring på og derefter en skive ost på toppen. De skal have 3-5 minutter mere under låget så osten smelter og ananas’en bliver varm.

Mmmmm, der dufter himmelsk…

Koteletterne kryderes med salt og peber og så er der ellers serveret. Velbekomme!

Ganske almindelige ostewienere.

Nu er det endelig blevet sommer i Bayern, efter 4 ugers regn kom solen.

Så idag stod den på store lækre ostewienere på bordgrillen.

Konen biksede en lækker kartoffelsalat sammen og så er der ellers serveret.

Opskrift på Konens kartoffelsalat (der er rigeligt til 4 personer):

  • 2 kg kartofler
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 1 stk skoleagurk
  • 5 dl Quark
  • 2 dl Mayonaise (ca.)
  • 1 stk stort løg
  • Salt & Peber efter smag
  • 1 skvat hvid balsamico

Kartoflerne skrælles, koges og køles. Løget skrælles og hakkes, tomater og agurk deles i passende stykker – quark og mayonaise røres sammen, der tilsættes et skvat hvid balsamico og smages til med salt & peber.. Når kartoflerne er kolde blandes de sammen med løg, tomater, agurk og quark blandingen… Pyntes med cherrytomater og purløg 😉