Saa er Kermit klar til en ny saeson!

Vejrudsigten lovede godt vejr i weekenden, og det skal jeg da lige love for at der kom! Termometeret kom over 22 grader…

I anledningen af det gode vejr har vi skudt grill saesonen igang.

Rotisseriet er fundet frem og den fik lov rulle rundt med en rullesteg.

Mens stegen hyggede sig paa rotisseriet, lavede vi Rebildsalat – en af konens favoritter.

Efter halvanden time er stegen klar, og den blev bare super laekker og saftig…

Hamburgerryg på rotisseriet

Vi har haft skønt efterårsvejr hele wekenden, så hvorfor ikke slutte den af med at tænde op i kermit 😉

Der kommer en hamburgerryg på rotisseriet, nogle øko-kartofler på risten og lidt baernaisesauce under låget.

En halv time før hamburgerryggen er færdig, smøres den godt ind i Wilkin & Sons Hot Mango Sauce.

Mumselumse! Den sauce gjorde en kedelig hamburgerryg til en spændende smagsoplevelse, det kan anbefales…

Grillen synger på sidste vers

Ja, vi må jo nok begynde at se det i øjnene – grillsæsonen synger på sidste vers for os. Normalt er mottoet jo at “rigtige mænd griller hele året”, men vi må nok indse at forholdene på vores altan har sendt os til tælling – så snart det blæser bare en lille smule kan vi ikke få tændt op i grillen.

Idag er vejret dog med os, hvilket er meget heldigt da vi har planlagt efter godt vejr og købt en frisk kylling 😉

Der gøres klar til kylling og Kermit tændes op.

I dagens anledling har vi også købt majskolber og bio-kartofler.

Kyllingen fik ca. 1 time og et kvarter på rotisseriet. Forinden var den blevet smurt godt ind i Hot Mango Sauce fra Wilkin & Sons Ltd.

Desserten var en Creme Brulee fra det lokale Rewe supermarked 😉

Rullesteg på snurrerundtstangen

I Kaufland fandt vi den anden dag en rullesteg af svinekød.

Den var godt krydret.

Stegen bliver monteret på rotisseriespydet.

Der er rift om pladsen i Kermit i dag, rullesteg, kartofler, brød og hollandaise sauce.

Der kommer lige en omgang muffins på eftervarmen.

Så er der serveret, velbekomme!

Uhmmm, og senere skal vi vist lige have en muffin – eller to 😉

Karry kylling på rotisserie

Vi har knap 30 grader på altanen og der skal en kylling på rotisseriet til aften.

Kyllingen er marineret med en karry marinade fra Kaufland.

Mens vi venter på kyllingen er der lige tid til at smage en Baileys kage – den kan klart anbefales og er bedst halvfrossen!!!

Så er der serveret. Rotisseriegrillet karry marineret kylling med ris og karry sovs. Et naanbrød får også lige 5 min under låget og serveres hertil.

Uventet besøg fra Silkeborg

Vi var ikke mere end lige landet hjemme i det bayerske før der skulle findes på en hurtig menu til 6 personer…

Mandens bror og hans familie fra Silkeborg havde været på ferie i Italien så de kunne jo lige svinge indenom på vejen hjem mod Danmark og se hvor vi bor – så vi fik hurtigt pakket bilen ud inden vi styrtede ud af døren igen for at handle ind… Bagefter blev den nye grill pakket ud og sat igang 😉

Vi smed nogle kartoffelbåde i ovnen som blev serveret med tzatziki, salat og flütes med hvidløgssmør og lidt af den gode smør med Læsøsalt fra mejeriet i Åbybro som vi havde med hjem i køletasken 😉

Under låget kom et par kyllinger, en med karry og en naturel 😉

Rotisseriet blev sat igang – vi blev enige om at det var den hurtigste løsning når man skal have gæster med kort varsel og vi skulle have bilen tømt, ryddet op og pakket lidt ud inden de ankom 😉

Til dessert fandt vi nogle lækre hjemmebagte pæretærter i fryseren som lige kunne nå at tø op, gæsterne fik deres med så de kunne hygge med dem på hotellet senere – en vellykket middag med kort varsel, hvis jeg selv skal sige det 😛