Kyllingevinger på grillen…

Der er igen fjerkræ på planen.

Denne gang er det kylligevinger i en Heinz karry/mango sauce (vi brugte den samme til vores kalkunspyd).

Ølpause i varmen 😛

En simpel pastasalat med pastaskruer, ærter, edamame, rød peber, majs og grønne asparges – det hele er vendt i slagterens dressing.

Simpelt, men lækkert i varmen. Der er pastasalat nok til i morgen også, så der bliver lavet endnu et par kalkunspyd – vi får nemlig snart en ny sending fjerkræ 🙂

Kalkunspyd med salat…

En salat af kinakål, glaskål og æbler med en hjemmelavet dressing fra vores yndlingsslagter.

Ca. en gang om året bestiller vi fjærkre fra en lokal leverandør af øko-fjerkræ og det er forudbestemte pakker og en af dem vi bestiller indeholder bl.a. 6 pk. kalkungullash – 3pk. med kød fra brystet og 3 pakker med kød fra hoften.

Vi ligger det i marinade og kommer det på spyd, ellers bruger vi det som man ville bruge almindelig gullashkød i gryderetter om vinteren.

Det er slet ikke så dårligt 😉

Kylling med ramsløg…

En god øko-kylling skal på rotisseriet.

Vi har smurt ramsløgspesto under skindet og smidt et par bagekartofler på risten sammen med kyllingen på rottiseriet.

Der var ingen der kunne spise mere, så det blev bare et stykke kylling, en bagekartoffel med hjemmerørt hvidløgssmør. Vi skulle have lavet med ramsløg, men der var ikke flere ramsløg at få, så det blev hvidløg 😉