Steakburger

Der er burger på menuen idag…

Nærmere betegnet steakburger! Steak’en er selvfølgelig tilberedt på grillen 😉

Et par lækre ciabattabrød varmes og smøres med en god sennep. Den ene del af brødet får et lag mozzarella som smeltes let i ovnen og herefter puttes der snackpeber og tomater på. Til sidst kommer steak strimlerne på med et ekstra lag mozzarella 😉

Mmmmm, det er go’ burger!!!

Dobbelt indbagt svinemørbrad med fyld

Vi har besøg fra Danmark idag, så der skal laves lidt godt i grillen…

Det blev sent før vi var hjemme fra dagens ture til München og Ingolstadt, så der blev ikke taget så mange billeder…

Menuen stod på fyldt indbagt svinemørbrad. Mørbraden bliver flækket og fyldes med bredbladet persille, snack peber og bøffel mozzarella. Herefter pakkes den ind i parma skinke og til sidst pakkes den ind i butterdej.

Tilbehøret var små pestokartofler, salat og flütes.

Marineret oksesteaks

Nu begynder vejret endelig at vise tegn på sommer igen…

Så der bliver taget en hurtig beslutning om at grille “et eller andet” til aften. I Rewe fandt jeg nogle marinerede oksesteaks og et par færdig lavede salater.

Vi havde et par bagels til at ligge, så de kunne jo passende smides på grillen også.

2x kylle på rotisseriet

Vi har besøg fra Dallas idag. En af mine kollegaer er på besøg i Freising, så skal der laves lidt go’ mam i grillen…

Det bliver til 2 stk. kylling på rotisseriet. En med chorizo under skindet og en en blanding af smør og skinke under skindet.

Der blev disket op med det helt store bord.

Til dessert havde konen lavet nogle lime marinerede jordbær som sammen med blåbær og en gang flødeskum kom på en lækker kagebund. Mmmmm, den var go’, men vi var jo egentlig godt fyldt op….

Pulled Pork med maner

Vækkeuret ringer kl 05.00…

Det er tid til at tænde op i grillen.

Ca. 10kg Heat Beats fyldes i kulkammeret og knap en halv grillstarter med briketter tændes.

Kl. 05.48 kommer kødet på risten og en håndfuld hickory træflis smides på den tændte briketter.

Begge vores digital termometre er stået af, så idag kører vi på rutinen og et gammelt analog stegetermometer.

Et hurtigt check og efterfyldning af vand…

Kl. 18.00 bliver svinet trukket.

Serveres i en burgerbolle fra Føtex med en hjemmelavet Ranch House BBQ sauce til.

Mmmmm det er altså værd at stå op kl. 05.00 for!!!!  😉

3x Pulled Pork

Så er der klar til grillning i morgen tidlig!

Der skal grilles Pulled Pork fredag og svigermor har gået amok og indkøbt 3 stk nakkesteg på knap 3kg hver!

De har fået en omgang rub i stil med den første Pulled Pork vi lavede.

Nu er vækkeuret sat til kl. 05.00 hvor der skal tændes op i grillen…