Nye tider…

Hold da op, som der gik pause i den herinde. Vi har ikke været så aktive på madlavningsfronten, da Mads har døjet lidt med helbredet og ikke har kunne smage, eller lugte noget de sidste 2 år – det fortæller vi lidt mere om her.

Nu er vi lidt igang igen og igår var vi ude og købe fødselsdagesgave til Mads, som fyldte år sidste weekend, hvor vi var i Alsace.

Vi har endelig overgivet os til gas! Vi har ellers altid været kulgrillere, men efter vi fik vores lille Skotti til Viggo, kunne vi godt se, at gas nok var nemmere i hverdagen herhjemme.

Vi har valgt en Weber Spirit EP-425 og vi indvier den med en gang brunch.

Æg fra Kaiserstuhl, hvor vi kørte igennem på vej hjem fra vores Frankrig tur.

Vanilje-yoghurt med knas og frisk mango.

Ostepølser med bacon og røræg.

Velbekomme – og nu håber vi at der kommer til at ske lidt mere herinde igen 😉

 

Årets sidste tur…

Det er årets sidste dag og vi mødes med Helmut til morgenmad ved floden.

Vi spiste morgenmad ved bagklappen og resten af rundstykkerne, ost og smør forærede vi til den hjemløse mand under broen.

Det er hårde tider i helligdagene for dem der ikke har et hjem – alle shelters var optaget og han fortalte, at han ikke rigtig vidste hvor han skulle tilbringe natten. Manden var grafisk designer, men livet havde spændt ben og han endte på gaden. Når først man ender her, så er det meget svært at komme tilbage, for uden adresse kan man ikke få et arbejde og uden arbejde kan man ikke få et sted at bo – det er en ond cirkel og jeg håber, at man vil kigge lidt på reglerne, så der på en eller anden måde kommer nogle muligheder for de sølle mennesker, som jo faktisk gerne vil, men regler og love spænder ben for dem.

Efter en snak med manden gik vi vores biler igennem og fandt en pakke med 6 flasker vand, en pepsi, snack salami, clementiner og chokolade som vi afleverede til ham og han var meget taknemmelig, da alt jo havde lukket og der ikke var mange mennesker på gaden på sådan en nytårsaftensdag.

Valnøddeboller…

Valnøddeboller er altid et hit og jeg bruger denne opskrift, men bager efter den tidligere fremgangsmåde, som også er beskrevet i opskriften.

Nyslynget honning fra en af vores venners bier.

Dejen er hurtigt rørt sammen om aftenen.

Dejen er klar når man står op om morgenen.

Friskbagte valnøddeboller som bare smager super 🙂

Søndagsbrunch to-go…

Søndagsbrunch fra Eriks Hotel. Det er et skønt lille hotel omkring 25 km herfra. Italienske ejere i bayersk landlig idyl med virkelig lækker mad og super betjening.

Avocado med ricotta, røget laks. lidt ost og tomatsalat.

Rundstykker, pandekager, frugtsalat, rejesalat. birchermüsli og hjemmelavet jordbærmarmelade.

Trøffelsalami, paprikasalami og 2 slags skinke.

Mads lavede cappuccino og vi havde selv æblemost.

Det var virkelig lækkert og det er ikke sidste gang vi henter mad derfra.