Pesto til pastaen…

Det går godt for krydderurterne og denne gang har jeg ikke slået min basilikum ihjel den første uge 😛

I weekenden blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte trimme den lidt og tog alle toppene på planten og klippede dem af. Det blev til en god portion pesto. Et glas er kommet i fryseren og en stor portion står i køleskabet til en gang hjemmelavet pasta i aften – er der rester i aften kommer det også på glas og i fryseren, for pesto kan man bare ikke få for meget af 😉

Mads fødselsdag…

Mads har fødselsdag og det fejrer vi med burgere på grillen 🙂

Jeg havde lavet agurksalaten for et par dage siden, så der skulle laves ristede løg 😉

1 løg i tynde skiver, rystet godt sammen med lidt olie i en pose. De fik 2 timer i ovnen på 100 grader (alm. ovn) og jeg vendte rundt i dem nogle gange undervejs. Tiden er selvfølgelig afhængig af ovnen, så hold øje med dem undervejs, for de må ikke blive brændt. De færdige løg fik et drys Læsøsalt og de var klar til burgere.

Næste gang laver jeg helt sikker flere for de fik hurtigt ben at gå på 😛

…. og fritter.

De ristede løg var lige i skabet!

Bøffer med cheddar på grillen…

– og vi fik verdens bedste cheeseburger 😛

Dagene flyver…

Tiden løber alt for hurtigt i disse dage…

Vi har rodet med at få styr på kælderen, så grill har været spareribs, hotwings og hottere 🙂

Selvfølgelig med passende ølpauser 😛

Vores krydderurter gror helt vildt og jeg prøver at følge med – men det er ikke helt lykkedes, så noget af det bliver lavet til forskellige ting der kan kommes i fryseren til senere…

Jeg har lavet kryddersmør af kruspersille (en god håndfuld), hvidløg (2 fed) og lidt læsøsalt til 250g smør, så nu er der lidt til grillaftnerne 🙂